Har dit barns institution eller dit lokale spisested et skinnende ”Ø” på døren? Så kan du være sikker på, at de gør en indsats for natur, miljø og dyrevelfærd ved at bruge økologiske råvarer. Men den sikring – Det Økologiske Spisemærke – kan snart blive fortid. 

af Julie Mehl Tordrup Andersen (artikel), Jonas Dalum (video), 27. november 2024

Økologi på afveje 

Fremtidens grønnere Danmark klappede i hænderne, da et bredt flertal i Regeringen vedtog Den Grønne Trepartsaftale i år. Her fastslog Regeringen blandt andet, at støtten til økologi skal øges, fordi det er et centralt element i den grønne omstilling.  

”Økologien bliver fortsat taget alvorlig som et virkemiddel i den grønne omstilling, og de politiske målsætninger for økologien bliver fastholdt,” skriver Landbrug og Fødevarer på deres hjemmeside.  

Derfor rynkede fagfolk deres bryn, da Regeringens finanslov for 2025 for fem dage siden blev offentliggjort: Igen i år er der ikke afsat midler til at videreføre Det Økologiske Spisemærke.  

”Efterspørgslen på økologi skal drive den økologiske omstilling. Derfor er det ærgerligt for den økologiske omstilling, hvis der ikke findes ny finansiering til at bevare Det Økologiske Spisemærke. Vi mister en måde at synliggøre og udbrede økologi blandt forbrugerne,” siger Solvejg Horst Petersen, næstforperson for Økologisk Landsforening.  

Helt lokalt 

Hos spisestedet Skafferiet i Hadsten hænger et ”Ø” i guld. Det betyder, at Skafferiet laver klimabevidst mad, hvor 90-100% af de råvarer, som bruges, er økologiske. Økologiske varer er dyrere, og det stiller krav til kreativiteten i køkkenet. Selv frugtskræl eller vand fra bælgfrugter bliver brugt i nye retter eller produkter. 

Jon Ahrensbach, ejer af Skafferiet i Hadsten, der har Det Økologiske Spisemærke i guld.
Foto: Julie Mehl Tordrup Andersen

Derfor blev ejer af Skafferiet, Jon Ahrensbach, også bekymret, da han modtog et nyhedsbrev om, at spisemærket i fremtiden ikke finansieres med den nye finanslov: ”Det er et totalt tilbageslag for os, hvis man vælger at droppe mærket. Mærket er en mulighed for at vise, hvad vi gør, kan og bruger ekstra ressourcer på,” fortæller ejer Jon Ahrensbach.  

Mærket er også en måde at differentiere sig fra andre køkkener på, mener Jon Ahrensbach: ”At bruge ‘gode råvarer’ er blevet et elastikbegreb, som alle bruger. Det gør det lokale pizzeria eller supermarkedets delikatesse også. Spisemærket blåstempler, at vi rent faktisk tager et valg, som kan mærkes som forbruger men også klimamæssigt”.  

Dobbelt så meget økologi – men hvordan?  

Den Grønne Trepart fastsatte et mål om, at det økologiske landbrugsareal skal fordobles inden 2030, så danskerne kommer til at spise mere økologisk. 

”Det har taget mange år at opbygge kendskabet til økologi og udbrede det som et godt valg. Hvis der ikke længere er finansiering til at udstede spisemærket, går man mod denne udvikling,” siger Solvejg Horst Petersen. På den måde udfordrer finansloven Regeringens egen fordoblingsmålsætning om økologi.  

Tilbage hos Skafferiet er spørgsmålet fra Jon Ahrensbach nu: ”Kan vi uden spisemærket markedsføre os som økologiske, og dermed udbrede økologien hos forbrugerne?”.