Posted on 27. november 2024 by 57208

Økologisk fremtid i fare: ”Det er et totalt tilbageslag”

Har dit barns institution eller dit lokale spisested et skinnende ”Ø” på døren? Så kan du være sikker på, at de gør en indsats for natur, miljø og dyrevelfærd ved at bruge økologiske råvarer. Men den sikring – Det Økologiske Spisemærke – kan snart blive fortid.

af Julie Mehl Tordrup Andersen (artikel), Jonas Dalum (video), 27. november 2024

Økologi på afveje

Fremtidens grønnere Danmark klappede i hænderne, da et bredt flertal i Regeringen vedtog Den Grønne Trepartsaftale i år. Her fastslog Regeringen blandt andet, at støtten til økologi skal øges, fordi det er et centralt element i den grønne omstilling.

”Økologien bliver fortsat taget alvorlig som et virkemiddel i den grønne omstilling, og de politiske målsætninger for økologien bliver fastholdt,” skriver Landbrug og Fødevarer på deres hjemmeside.

Derfor rynkede fagfolk deres bryn, da Regeringens finanslov for 2025 for fem dage siden blev offentliggjort: Igen i år er der ikke afsat midler til at videreføre Det Økologiske Spisemærke.

”Efterspørgslen på økologi skal drive den økologiske omstilling. Derfor er det ærgerligt for den økologiske omstilling, hvis der ikke findes ny finansiering til at bevare Det Økologiske Spisemærke. Vi mister en måde at synliggøre og udbrede økologi blandt forbrugerne,” siger Solvejg Horst Petersen, næstforperson for Økologisk Landsforening.

Helt lokalt

Hos spisestedet Skafferiet i Hadsten hænger et ”Ø” i guld. Det betyder, at Skafferiet laver klimabevidst mad, hvor 90-100% af de råvarer, som bruges, er økologiske. Økologiske varer er dyrere, og det stiller krav til kreativiteten i køkkenet. Selv frugtskræl eller vand fra bælgfrugter bliver brugt i nye retter eller produkter.

Jon Ahrensbach, ejer af Skafferiet i Hadsten, der har Det Økologiske Spisemærke i guld.
Foto: Julie Mehl Tordrup Andersen

Derfor blev ejer af Skafferiet, Jon Ahrensbach, også bekymret, da han modtog et nyhedsbrev om, at spisemærket i fremtiden ikke finansieres med den nye finanslov: ”Det er et totalt tilbageslag for os, hvis man vælger at droppe mærket. Mærket er en mulighed for at vise, hvad vi gør, kan og bruger ekstra ressourcer på,” fortæller ejer Jon Ahrensbach.

Mærket er også en måde at differentiere sig fra andre køkkener på, mener Jon Ahrensbach: ”At bruge ‘gode råvarer’ er blevet et elastikbegreb, som alle bruger. Det gør det lokale pizzeria eller supermarkedets delikatesse også. Spisemærket blåstempler, at vi rent faktisk tager et valg, som kan mærkes som forbruger men også klimamæssigt”.

Dobbelt så meget økologi – men hvordan?

Den Grønne Trepart fastsatte et mål om, at det økologiske landbrugsareal skal fordobles inden 2030, så danskerne kommer til at spise mere økologisk.

”Det har taget mange år at opbygge kendskabet til økologi og udbrede det som et godt valg. Hvis der ikke længere er finansiering til at udstede spisemærket, går man mod denne udvikling,” siger Solvejg Horst Petersen. På den måde udfordrer finansloven Regeringens egen fordoblingsmålsætning om økologi.

Tilbage hos Skafferiet er spørgsmålet fra Jon Ahrensbach nu: ”Kan vi uden spisemærket markedsføre os som økologiske, og dermed udbrede økologien hos forbrugerne?”.

Posted on 27. november 2024 by 57208

Særloven for ukrainske flygtninge forlænget til 2026: Skaber tryghed for Olena og hendes familie

Den særlov, der giver ukrainske flygtninge ret til at arbejde, gå i skole og benytte danske sundhedsydelser, er blevet forlænget til 2026. Et enigt Folketing vedtog i går at forlænge loven, så ukrainere, der er flygtet efter Ruslands invasion i februar 2022, kan bo og arbejde i Danmark frem til 17. marts 2026.

Af: Hussein Ali Kazem, 27. november 2024

Foto: Hussein Ali Kazem

For Olena, der bor i Favrskov Kommune, er nyheden en stor lettelse. “Det, Danmark har gjort for os ukrainere, er ekstremt stort og betyder alt for os og vores børn,” fortæller hun med rystende stemme. Olena og sin familie er meget taknemmelige for den støtte, som de har modtaget – både her i landet og til Ukraine.

Olena bor i Hinnerup sammen med sin mand, datter og barnebarn. Hun arbejder som opvasker og hjælper til i køkkenet på Skafferiet i Hadsten. “Jeg er glad for at kunne arbejde og bidrage til samfundet. Det betyder meget for mig at gøre noget positivt,” fortæller hun.

I morges mødte hun en anden ukrainsk kvinde i toget, som også bor i Danmark med sin datter og to børnebørn. Sammen reflekterede de over, hvor heldige de føler sig over den hjælp, som de har fået, og hvor godt danskerne har taget imod dem.

En barsk virkelighed i Kharkiv

Olena kommer oprindeligt fra Kharkiv, som er en af de hårdest ramte byer i det østlige Ukraine. Med tårer i øjnene viser hun videoer fra sin svigersøn, som dokumenterer ødelæggelserne i deres lejlighed efter gentagne bombardementer.

På en af videoerne ses svigersønnen, som filmer deres hjem kort efter, at en raket har ramt bygningen. Alle vinduer er sprængt, og inventaret ligger smadret overalt. Chokeret søger han ud af lejligheden med telefonens lommelygte tændt. “Det har været et dejligt sted at bo,” siger Olena, mens hun tørrer sine øjne. “Nu er alt ødelagt, og jeg frygter for min svigersøn og mine bekendtes liv.”

Favrskov Kommune er blandt de bedste til at støtte ukrainske flygtninge

Ifølge en rapport fra Jobindsats, Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine, har Favrskov Kommune været særligt effektive i at støtte ukrainske flygtninge i deres nye liv. Kommunen har nogle af landets højeste beskæftigelsestal blandt ukrainske flygtninge og samtidig nogle af de laveste tal for modtagelse af sociale ydelser. Dette vidner om en vellykket indsats for at hjælpe flygtninge med at blive integreret og selvforsørgende.

Olena og hendes familie er et eksempel på denne succes. Hun arbejder fuldtid og bidrager aktivt til samfundet, mens hendes familie nyder godt af den stabilitet og sikkerhed, som kommunen har været med til at skabe.

Posted on 26. november 2024 by 57208

Tradition og fællesskab: Ældre borgere pynter juletræet i kulturhuset

Tekst & foto af: Hussein Ali Kazem

Foto: Hussein Ali Kazem

En gruppe ældre borgere i Hadsted mødes, traditionen tro, for at opsætte juletræet i byens kulturhus Sløjfen. I mere end ti år har frivillige samlet sig i november for at pynte træet og skabe en hyggelig stemning ved byens samlingspunkt.

Med lys og julekugler bliver juletræet et centralt element i kulturhuset, og et symbol på sammenhold og fællesskab i Hadsted – længe inden december for alvor går i gang.

Foto: Hussein Ali Kazem

“Det er en tradition, vi holder fast i, fordi den samler os,” fortæller en af de frivillige. “Selvom det endnu ikke er december, er det en god måde at komme i julestemning på og gøre klar til den kommende måned.”