af Jonas Dalum Bech, 27. november
Author Archives: 57362
Højskoleelever på blaffertur: Nogen spiste smørrebrød på en fremmeds gulv, andre vandt 1100 kr. i banko
Deltagernes private billeder
Hadsten Højskoles elever har været på den traditionelle ‘Kaostur’, hvor eleverne skal blaffe landet rundt uden at bruge en krone. For første gang nogensinde blev turen afholdt for efterårsholdet.
af Malthe Bonde Mortensen
De forskellige hold kom vidt omkring, med destinationer på turen så varierede som Padborg, Grenen, Samsø og København. Målet var at komme så langt som muligt, besøge forskellige seværdigheder samt at gennemføre forskellige udfordringer undervejs – for et par ekstra kilometer i slutscoren. Nogle nåede sågar hele 860 kilometer.
De forskellige udfordringer var eksempelvis at stave til IKEA med mennesker, starte en fællessang, få en strike i bowling eller spise en citronmåne med en fremmed. Der var også point for forskellige overnatningssteder. For eksempel sove hos en, man kendte, sove på en efterskole eller højskole – og den, der gav allerflest point?
At sove hos en fremmed.
Specielle chaufføroplevelser
Jonas Otmani Pedersens hold oplevede at blive samlet op af en munter chauffør, der pludselig skiftede stemmeføring og dramatisk sagde: “Jeg har sgu godt nok en dårlig nyhed til jer…”
Det viste sig dog bare, at bilen var gået i stå. Men de troede et kort øjeblik, at de var blevet samlet op af den forkerte, og at de skulle dø. De blev heldigvis bare udsat for dårlig humor.
Jonas’ hold oplevede også at sidde fast i kulden i Aalborg i fem timer, hvor folk gav dem en fuckfinger, fordi de blaffede. Det var sværest i storbyerne – især i Aarhus og Randers.
Et andet hold kørte med en “spøjs chauffør”, som fortalte om dengang, han tidligere havde kørt en blaffer, mens han havde en motorsav med i bilen. Det syntes de var lidt mærkeligt at fortælle. Den spøjse chauffør har sidenhen inviteret gruppen til fest, men de har dog takket nej.
Jackpot i Nordjylland
Oppe i Nordjylland bød et værtshus på gratis øl og bankoplader til Julie Caroline Voldstedlunds hold, og da hun skulle være banko-oplæser og kaldte nr. 25 på pladen, råbte en af gæsterne på værtshuset: “Dumme kælling!”
Sådan var stemningen.
Julies hold fik noget af en aften, da de fik fuld plade i banko og vandt hovedprisen: 1100 kroner.
Kaosturen blev desværre skåret ned med én overnatning på grund af snestorm, men det stoppede ikke eleverne fra at have en god oplevelse.
Måske det fremover bliver tradition at afholde ‘Kaostur’ om efteråret.
Fødselsdag frem for fodboldkamp: Hammel GF vil spille færre kampe
Foto: Jakob Ingeman Nielsen
Hammel GF har indsendt et forslag til DBU Jylland om at reducere antallet af kampe. Anmodningen sker efter, at klubben har oplevet mange afbud fra spillere. Næstformand peger på et skred i de unges kultur, som fører til en nedprioritering af kampene.
af Jakob Ingeman Nielsen, 26. november 2024
Det kan virke absurd, at en fodboldklub anmoder om at spille færre kampe. Men ikke desto mindre, er det virkeligheden for den lokale fodboldklub Hammel GF.
Klubben har foreslået at skære ned i antallet af kampe ved at ændre strukturen til, at hver gruppe består af seks hold i stedet for otte hold, så der dermed spilles fire kampe færre i løbet af en sæson.
Færre kampe vil give øget kampsult
Bjørn Helbo, som er næstformand i klubben, er en af initiativtagerne bag projektet. Den 35-årige næstformand har selv spillet seniorfodbold i knap 20 år og begrunder sit forslag med, at han har oplevet et skred i kulturen blandt de unge fodboldspillere.
“Der er ikke den samme prioritering til at spille fodbold, som der var år tilbage. Spillerne melder i højere grad afbud til kampene,” fortæller den fodboldglade næstformand.
“Hvis ens mors søsters mand fylder 57 år, så tager man til fødselsdag frem for fodboldkamp. Det var ikke sket for ti år siden,” fortsætter Bjørn Helbo og understreger, at et færre antal kampe vil føre til en større kampsult for spillerne.
Andre sportsalternativer
Den 35-årige næstformand anerkender også, at fodbold har fået konkurrence fra andre sportsaktiviteter, som muligvis har nemmere ved at friste de unges hverdag.
“Du kan spille padel eller gå i fitness, når det passer dig. Det er en modsætning i forhold til fodbold, hvor der er låste rammer med faste træninger og kamp hver weekend,” siger Bjørn Helbo.
Det er vigtigt for næstformanden at pointere, at forslaget ikke kommer på baggrund af, at Hammel GF mangler spillere. Bjørn Helbo understreger, at klubben har haft det samme høje antal spillere gennem de sidste mange år. Udfordringen findes i, at Bjørn Helbo tidligere kun skulle kontakte omkring 16 spillere for at kunne stille hold, hvor han i dag er nødt til at kontakte omkring 22 spillere for at kunne samle nok spillere.
Bjørn Helbo har ikke selv den store tro på, at Hammel GF’s forslag bliver stemt igennem i denne omgang. Næstformanden har dog ikke mistet håbet endnu.
“Om ti år tror jeg, at turneringsstrukturen er ændret,” siger den 35-årige næstformand med håb i stemmen. Hammel GF’s forslag skal til afstemning i forskellige DBU-kredse i Jylland. Bjørn Helbo skal selv deltage i en afstemning sidst i november.
Hadsten-butik med på bølgen: Siger nej tak til sundhedsfarligt tøj
Blå Kors Danmark har ligesom mange andre virksomheder taget afstand fra Shein og Temu. De har meldt ud, at de ikke ønsker at modtage tøj og produkter fra disse webshops. I Hadsten ser den lokale Blå Kors genbrugsbutik positivt på denne udmelding.
Af Katrine Gammelgaard, 26. november 2024
Blå Kors takker nej til disse genstande, da begge onlinebutikker har modtaget omfattende kritik for deres produkter. Tøjet derfra kan indeholde kemikalier, der kan være allergi- og kræftfremkaldende, og legetøjet kan udgøre en kvælningsfare for børn.
Foto: Katrine Gammelgaard
‘Frivillige kæmper med sortering
Det kan være en udfordring for de frivillige i genbrugsbutikkerne at frasortere de potentielt farlige produkter. Hos Blå Kors Genbrug i Hadsten er de blevet bedt om at kassere tøj fra disse webshops, men de frivillige kæmper med at identificere dem.
Tøj fra Shein har ofte mærkning, men Temus varer er sværere at opdage. ”Der går sikkert en hel del igennem, som vi ikke opdager,” udtaler leder i Blå Kors-butikken i Hadsten, Birthe Kristensen.
”Det ville gå mig på, hvis vi kom til at sælge noget, der kunne risikere at være farligt,” udtrykker frivillig i Blå Kors Genbrug Nina Frederiksen. De frivillige i butikken er alle positivt stemt for beskeden, som også gør sorteringsarbejdet lettere.
De er endnu ikke blevet mødt af negative reaktioner fra de lokale.
Lokal løsning kan være på vej
Hos Røde Kors Genbrug i Hadsten er der endnu ikke en politik om varer fra Shein og Temu. De frivillige kasserer kun tøjet, hvis det lugter kraftigt af kemikalier.
Bestyrelsesformand for Røde Kors Hadsten-Hinnerup, Margit Sandvang Larsen, forklarer, at de er opmærksomme på problematikken. Problemet skal diskuteres på et møde med de lokale butiksledere i december.
Bestyrelsesformanden synes, at det ville være oplagt, hvis de to butikker kommer med et lokalt ønske om at undgå donationer fra de kritiserede onlinebutikker, hvis ikke Røde Kors melder noget ud nationalt.
Kunde bakker op om krav til donationer
”Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at genbrugsbutikkerne stiller krav til donationerne,” siger Louise Skov fra Hadsten. Hun kunne godt forestille sig, at et tydeligt nej til tøj fra Shein og Temu kunne få hende til at vælge én af byens genbrugsbutikker fremfor en anden.
”Hippie-konservativ” godsejer forstår godt de landmænd, der er imod trepartsaftalen
Foto: Molli Balling-Hauge
Godsejer Niels Christian er naturelsker og i gang med at lave store dele af hans 250 hektar grund om til en naturpark. Alligevel forstår han godt, hvorfor andre landmænd venter med bæredygtige tiltag.
Af Molli Balling-Hauge
Niels Christian har lavet adskillige bæredygtige tiltag på sin grund. Sammen med Naturfredningsforeningen og Favrskov Kommune er han i gang med at lave Kollerup Naturpark.
Han er på fornavn med naturen, som han selv siger, og han har stillet op til Folketinget og Favrskov Byråd, med bæredygtighed som en af sine mærkesager. Alligevel er reglerne så kringlede for landmænd, at han ved, at alle ikke har mulighed for at gøre som ham.
”Hos mange landmænd opstår der skepsis overfor reglerne, som kommer af, at man har følt sig tromlet over flere gange, fordi der har været så skiftende meldinger.”
Kollerup engs lavbundsjorde er blevet udtaget, før den grønne trepartsaftale. ”Tæller det stadig med i mit CO2-regnskab? Er det stadig positivt, at jeg har gjort det, eller er det kun positivt, hvad der sker af nyt fra dags dato? I teorien burde jeg ligge i plus, men nu ligger jeg i minus. Og den usikkerhed har været svær for mange både store og små landmænd. Det er det, der gør, at man ikke gør noget”.
Han forklarer, at den bedste taktik som landmand er at holde ud, blive ved med at gøre, hvad man plejer at gøre, indtil Folketinget indfører incitamenter som skattefrihed for bæredygtige handlinger. Man kan altså spare penge på at vente.
Den grønne trepartsaftale er dog et godt skridt på vejen. ”Der er endelig sat en sum penge af, som man kan mærke”, forklarer han. Han håber, at der opstår et incitament til at gå forrest, ved at de gode tiltag bliver husket. Første skridt er nu alligevel at gøre reglerne mere gennemskuelige.
Festdag for forsamlingshusene: ”Støtten fra Landsbyrådet er uundværlig”
11 forsamlingshuse i Favrskov kommune har fået bevilliget penge fra Landsbyrådet, og kan nu se frem til at give de lokale samlingssteder en opgradering.
Foto: Maria Thomasberg Redmond
Forsamlingshuset i Vissing, hvor projektet: ”Fremtidssikring af Vissing Forsamlingshus” nu kan begynde.
Af Maria Thomasberg Redmond
Torsdag den 21. november var en festdag for adskillige forsamlingshuse i kommunen. Landsbyrådet besluttede nemlig på et møde at godkende alle ansøgningerne fra de i alt 11 forsamlingshuse, der
har søgt om støtte. Der er sammenlagt blevet uddelt 666.991 kroner, og de ekstra midler er noget, der vækker glæde i de forskellige forsamlingshuse – hvor der er søgt om hjælp til alt fra nye gardiner til klimastyring.
Vissing Forsamlingshus er blandt dem, der har modtaget penge fra landsbyrådet. Borgerforeningen i Vissing har i et år arbejdet på projektet: ”Fremtidssikring af Vissing Forsamlingshus”. Og med hjælp fra Landsbyrådet, og forskellige fonde, kan det nu realiseres. Den økonomiske støtte har, ifølge bestyrelsesmedlem i Vissing Borgerforening Jeppe Cramer, der har haft ansvaret for ansøgningen til landsbyrådet, stor betydning for forsamlingshuset:
”Det bidrager til, at vi kan blive ved med at have et forsamlingshus, støtten fra Landsbyrådet er uundværlig,” siger Jeppe Cramer.
Ifølge Jeppe Cramer danner forsamlingshuset også rammen om mange meningsfulde aktiviteter for borgerne.
”Vi har haft grøftekantsvandring, sommerfest for hele familien, æblepressedag, julebanko og meget andet, og meget af det er borgerdrevne aktiviteter, ” siger Jeppe Cramer.
Møde dedikeret til forsamlingshusene
Landsbyrådet holder årligt fire møder, og det sidste møde er dedikeret til netop forsamlingshusene, så de kan få renoveret og optimeret. Det fortæller formanden for landsbyrådet, Simon Buus Olsen.
I Vissing estimerer borgerforeningen, at over 1000 borgere hvert år får glæde af de nye forbedringer. Både når det lejes ud til fester eller benyttes til åbne arrangementer.
Landsbyrådet har årligt 1,6 millioner kroner, de kan dele ud af. I år havde 11 ud af 24 forsamlingshuse i kommunen søgt om midlerne fra landsbyrådet.
