Ungdomsskoleleder i opråb: ”Det kommer til at gå udover børnene” 

I oktober vedtog byrådet i Favrskov Kommune en markant nedskæring i budgettet til Ungdomsskolen. Nyindsat ungdomsskoleleder, Pernille Refstrup Lauridsen, er bekymret for, at besparelserne kommer til at ramme de unge mennesker der, hvor det gør ondt.  

Pernille Refstrup Lauridsen er 43 år og har siden 2011 været vice-fritids- og ungdomsskoleleder i ‘UngiAarhus’ i Aarhus Kommune. Pr. 1. oktober er hun ungdomsskoleleder i Favrskov Kommune. 

af Sara Kaare, 26. november 2024

Pernille Refstrup Lauridsen og hendes kolleger sidder med noget af en udfordring foran sig. Fra 2025 skal Ungdomsskolen spare 300.000 kroner årligt – og nu skal de beslutte hvordan.  

Ungdomsskolen har over 1200 årlige tilmeldinger på hold og workshops og tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, fra motorlære og outdoor til kreative fag og sprogkurser. Men nu kan skolen blive nødt til at skære i deres mest populære tilbud. 

“Det er en skam, fordi vi hver eneste dag ser børn og unge lykkes hos os, som ikke har succes så mange andre steder. De får opbygget selvtillid og finder ud af, hvilken uddannelsesvej de gerne vil gå,” siger Pernille, der overtog lederstillingen pr. 1. oktober.  

Mindre byer risikerer at blive ramt hårdest  

Hun er ikke alene om ærgrelsen.  

Skolebestyrelsen og ‘leder-medarbejder-udvalget’ på Ulstrup Skole, skriver i et høringssvar til byrådet, at nedskæringen i Ungdomsskolens budget kommer til at få negative konsekvenser for særligt udskolingseleverne, som i forvejen har begrænsede fritidstilbud. 

Ungdomsskolens er særlig, fordi den opererer på tværs af kommunen. Aktiviteterne er spredt over klubber i syv forskellige byer. Pernille frygter, at nedskæringerne kommer til at ramme de mindste lokalsamfund hårdest. 

“Der er langt fra by til by i denne kommune, særligt for de helt unge, der ikke selv kan transportere sig rundt. Det kan blive rigtig problematisk for dem i de små byer, hvis vi må lukke en klub,” mener hun. 

Hvad skal skæres væk? 

Reduktionen er ikke øremærket. Det betyder, at Ungdomsskolen selv kan bestemme, hvor der skal skæres ned – men den tidligere ledelse har allerede sparet på både administration, materialer og endda nedlagt en lederstilling: 

“Derfor bliver vi nødt til at skære ned på selve aktiviteterne nu. Korte forløbslængden ned, og måske lukke hele hold. Vi må også spare materiel på nogle af vores dyrere tilbud, som ture og motorsport. Det kommer med al sandsynlighed til at gå udover børnene,” forklarer ungdomsskolelederen. 

Konsekvenser for trivslen 

Pernille peger på, at besparelserne kan skabe problemer, der rækker ud over fritiden: 

“En nedskæring på fritidsaktiviteterne kan faktisk have konsekvenser, der går ind i skolegangen. Ungdomsskolen er med til at løfte de unges trivsel og forbedre deres hverdag, og det smitter af på deres skoletid.” 

Hun havde store ambitioner om at styrke samarbejdet med lokale aktører og udvikle nye tilbud for at forbedre børn og unges trivsel. Budgetnedskæringen sætter en pause for disse planer. 

“Jeg tror, at de unge mennesker kommer til at mærke det her,” afslutter hun. 

Hvordan Ungdomsskolens fremtid kommer til at se ud, skal besluttes på et møde i start december. 

Trofaste lokale i Favrskov: Black Friday er ikke nødvendig

Foto: Julie Mehl Tordrup Andersen. Hadsten hovedgade uden sorte skilte med procenter i butiksvinduerne. Måske hovedgaden også burde se sådan ud til Black Friday?

COP29 og Den Grønne Trepartsaftale sætter klimadebatten højt på den politiske dagsorden i disse dage. Samtidig løber forbrugsfesten, Black Friday, igen af stablen på fredag – også i Favrskov Kommune. Dog tyder det på, at begivenheden ikke er nødvendig for Favrskovs borgere og handelsliv.  

af Julie Mehl Tordrup Andersen, 26. november 2024

Den midtjyske forbrugsfest stikker af 

Selvom klimaet er i de flestes bevidsthed, vokser forbruget på Black Friday år for år. Det viser en undersøgelse efter sidste års Black Friday foretaget af DI Handel. Især forbrugerne i Midtjylland benyttede tilbuddene og brugte over 1000 kr. mere i gennemsnit end det laveste regionale forbrug. 

Dog er det ikke alle steder, man kan finde Black Friday-tilbud i Favrskov Kommune. Hos Mrs. Jones i Hadsten er de sorte skilte pillet væk, men det er ikke klimaet, der er motivationen. Tilbudsræset er blevet for intenst og koster butikken for dyrt.  

”Det er stukket helt af. Før var det begrænset til fredag, men nu holder de fleste butikker jo Black Week. Jeg kan ikke sælge 25-30 procent billigere varer, i så lille, lokal en butik i en hel uge og tjene på det,” siger Helle Madsen, ejer af Mrs. Jones.  

Helle Madsen har ikke oplevet salgsudfordringer ved ikke at afholde Black Friday. Hun mener desuden, at Black Friday burde afskaffes, og at de fleste butiksejere i byen vil være enige med hende. Dog vægter frygten for at miste lokalt salg højere end klimaet. Butiksejerne føler, at de ligger under for pres fra de store kæder og webshops med mange tilbud.  

Løsningen er ikke at afskaffe Black Friday 

Set med klimaets øjne går danskernes forbrug kun i den gale retning. Undersøgelsen fra DI Handel viser, at 51 procent af alle danskernes køb på Black Friday sidste år var til personlig fornøjelse – en stigning på syv procent i forhold til året før.   

Dog ser formand for Hadsten Handel, Anne-Mette Holm, anderledes på den sag. Hun siger klart ”nej” til, at man vil være villig til at droppe Black Friday for at mindske danskernes overforbrug.  

”Jeg syntes bestemt ikke, det skal afskaffes. Jeg tror, det er generelt misforstået at tro, at Black Friday leder til overforbrug. Der bliver bare købt julegaver til billigere penge, og det er mere bæredygtigt at vælge lokale tilbud”. 

Trofaste lokale – både for klimaet og lokalmiljøet 

Men noget tyder på, at Favrskovs borgere er modsvaret til det midtjyske overforbrug. Flere borgere, blandt andet Åse Madsen fra Hadsten, fortæller, at de slet ikke benytter Black Friday-tilbud. Dog handler de altid lokalt – tilbud eller ej. 

Lise Bregnballe, lokal fra Hinnerup, ser heller ikke et problem ved at afskaffe Black Friday: ”Det vil ikke betyde noget, vi handler jo lokalt alligevel. Jeg går ind for at fokus på klima og overforbrug øges, og jeg vil hilse det velkommen at afskaffe dagen”.  

Black Friday er altså ikke must for at værne om lokalt handelsliv i Favrskov Kommune. Det sætter spørgsmålstegn ved, om kampen mod overforbrug og et velfungerende handelsmiljø faktisk godt kan gå hånd i hånd i Favrskov Kommune – og om Black Friday er en nødvendighed.  

Rekordmange fra Favrskov Kommune har ansøgt om julehjælp i år: Nogle finder julehjælp på anden vis 

Antallet af ansøgninger til julehjælp er steget med 15,1 procent siden sidste år. Blå Kors fortæller, at de ikke har mulighed for at hjælpe alle. Olivia Ruseng Hermansen hjælper nogle af de familier, som ellers ikke ville få støtte. 

Foto: Trine Hammer

Af Trine Hammer, 26. november 2024

Blå Kors offentliggjorde i denne måned en statistik over ansøgere til årets julehjælp. I Favrskov Kommune er der igen i år rekord mange ansøgere.  

Hele 122 familier har ansøgt. For to år siden var tallet 70. Blå Kors’ generalsekretær Morten S. Mogensen udtalte til Ritzau:   

”Vi er taknemmelige for de bidrag, vi allerede har modtaget, men det rækker desværre ikke til at hjælpe alle de familier, der har søgt om hjælp i år.” 

Olivia Ruseng Hermansen samler ind til nogle af de familier, der er blevet afvist, eller som ikke kan overskue at søge.  

”Der er mange, som ikke kan overskue at søge julehjælp, fordi det kræver så meget. Man skal blandt andet indsende sine kontoudtog.” 

Hun finder familierne igennem grupper på Facebook, hvor folk kan skrive, hvad de mangler.  

”Jeg samler ting sammen i Favrskov-området, og så ser jeg på opslagene og matcher tingene med det, som folk søger,” fortæller hun. 

I mange år har hun samlet ind til pressede familier i julen. Sidste år sendte hun over 20 pakker, men har i år allerede sendt 26 pakker. Hun forventer, at der kommer mange flere pakker afsted inden juleaften. 

”Jeg har fået virkelig mange henvendelser. Jeg ender også med at skulle donere noget til krisecentre, fordi jeg har fået for meget til at kunne nå at dele det hele ud inden jul.” 

For Olivia er det vigtigt at kunne hjælpe andre.  

”Min familie har selv fået julehjælp på et tidspunkt, så jeg ved, hvor stor en hjælp det er,” fortæller hun, og forklarer, at det er derfor, hun ikke har noget imod at lægge så meget arbejde i det.  

Hvis man gerne vil hjælpe, men ikke har så meget tid, kan man stadig nå at støtte julehjælpen på Blå Kors’ hjemmeside.   

Højdepunktet i Hinnerup: Julelysene tændes på lørdag

Det startede med et par lyskæder til tagrenden. Sidenhen har det taget fart. Hvert år d. 30. november oplyses Fredensgade i Hinnerup af julelys. Julebelysning er taget til et nyt niveau, hvilket får mange til at lægge vejen forbi. 

Foto: Kristine Malgo

Af Kristine Malgo, 26. november 2024

Den juledekorerede gade tiltrækker årligt op mod 80.000 besøgende, som kommer for at få et glimt af Fredensgade. Der er heller ingen tvivl om at indbyggerne i Hinnerup er spændte på weekenden. Særligt de nytilflyttede forældre Pernille Trane og Mathias Thomsen ser frem til at opleve det for første gang: 

”Jeg glæder mig mest til at vise det til vores dreng på tre. Jeg tror, han vil synes, at det er sjovt.” 

For Kristina Andersen er det en tradition som fylder meget i byen i december måned. Selvom at det langt er første gang, at hun og hendes tre børn aflægger gaden et besøg, forsikrer hun om, at i år heller ikke bliver en undtagelse: 

”Vi plejer altid at være med når lysene tændes, for det er super hyggeligt.” 

Forberedelser på Fredensgade

Med blot fire dage til at få styr på det sidste, er Fredensgades pynteentusiaster begyndt at sætte slutspurten ind. Kasper, som allerede har iklædt sig en julesweater, har i år tilkaldt juleassistance: ”Vi har hørt familien, om de har tid dagene op til,” siger han og peger hen på sin søster, som er i fuld gang med at binde julekranse. 

På trods af kampen med at få de mange lyskæder under kontrol, er der stadig plads lidt venskabelige drillerier i konkurrencen på tværs af gaden:

”Ja ja, jeg fik da rost dig sidste år. Ikke for at lægge noget pres på,” råber en af vejens beboere over mod sin genbo, som efterfølgende griner. 

En gammel tradition

Den gamle tradition strækker sig langt tilbage og udspringer fra et ålegilde. Hvornår det præcis startede er et taleemne, der bliver bragt op igen og igen: 

”Vi taler om det hvert år, men ingen kan helt huske det,” siger Peter og Charlotte, som har været med helt fra starten. De mener dog, at første gang var i 1997, hvor det blot var nogle enkelte lyskæder der prydede tagrenderne. Siden da er sortimentet blevet udvidet gevaldigt. Peter og Charlotte er næsten i mål, og de glæder sig nu bare til at kunne tænde det på lørdag. 


Biogasanlægget er sat på pause i Laurbjerg – men toget suser stadig igennem byen 

Laurbjerg står lige nu ved en skillevej. Lokale kræfter har kæmpet en kamp for et trinbræt tilbage til byen. Samtidig truer en udvidelse af et biogasanlæg byens eksistens. Nu er planerne om udvidelsen midlertidigt droppet. 

Af Emil Hedetoft Madsen, 26. november 2024

Foto: Emil Hedetoft Madsen

Den gamle togstation, bygget i 1862, står tilbage som det sidste vidnesbyrd om en tid, hvor toget rent faktisk stoppede i byen. Nu suser det igennem. 

I Laurbjerg drømmer man. 

Man drømmer om et trinbræt – og om at undgå et biogasanlæg i baghaven. 

Kommunen havde i 2018 finansieret et trinbræt tilbage til byen, men den daværende finansminister, Benny Engelbrecht, droppede planerne i sidste øjeblik. 

I starten af året landede en ny rapport, bestilt af Favrskov Kommune, fra ingeniør- og konsulentkoncernen Systra.  

Rapporten konkluderede, at et trinbræt ville medføre befolkningstilvækst i området. Samtidig ville det også reducere antallet af biler på vejene. 

Kort efter kom planerne om udvidelsen af et biogasanlæg i nabobyen Langå, der forventeligt ville betyde lugtgener og færre tilflyttere til området. I starten af november 2024, blev de planer midlertidigt sat på pause. 

Det store spørgsmål er: Hvad skal der nu ske med Laurbjerg? 

I Laurbjerg hviler man ikke på laurbærrene 

Peter Lange, formanden for landsbysamarbejdet ‘Favrskov4eren’, er på trods af de mange kampe, og tvivlen om Laurbjergs fremtid, stadig håbefuld. 

”Vi bevarer håbet. Hvis vi ikke havde optimismen og viljen til at skubbe tingene i den rigtige retning, så havde vi ikke så meget tilbage.” 

Borgerne i Laurbjerg og omegn kan ånde lettet op for en stund, efter at kommunen den 4. november satte udvidelsen af Langå Bioenergi i bero.  

Om kommunens beslutning fortæller han:”Jeg har det godt med, at kommunen er stoppet op og tager sig tid til at tænke sig om. Biogasanlæg skal jo være der. De skal bare ikke ligge klos op ad byen.”

Udover lugt og støj fra anlægget er Peter Lange også bekymret for, om anlægget vil skræmme potentielle tilflyttere væk. 

”Det er klart, at hvis der ligger et industrianlæg, hvor man kan se, mærke og høre utallige lastbiler hver 6.-7. minut – har man så lyst til at bygge et hus få hundrede meter væk?” 

Toget suser stadig igennem byen 

Hvem der har ansvaret for Laurbjergs etablering af et trinbræt, så toget ikke bare suser igennem byen, står klart for Peter Lange: 

”Beslutningen ligger hos Folketinget. Vi har fået lavet rapport og snakket med embedsværket og ledende politikere fra kommunen – nu skal vi have overbevist Christiansborg. Hvis man vil udvikle det her område, så skal det komme derfra,” fortæller han. 

I værste fald ved Peter Lange godt, hvad der kan ske med Laurbjerg: 

”Vi er godt klar over, at vi har en kritisk størrelse. Det er jo klart, at der ikke skal flytte 200 ud. Så begynder karrusellen at køre den anden vej, og så snakker vi afvikling i stedet for udvikling. Det vil være helt forkert.” 

Hvem er vi?

Vi er femten journaliststuderende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som er rykket ud i Favrskov Kommune for at lave lokalnyheder. Vi bestræber os på at bringe frontberetninger fra hver en krog og kant i Favrskov.

Posted in |