Til gårsdagens årsmøde hos Naturfredningsforeningen Favrskov var havmiljøforsker Stiig Markager inviteret til at holde et oplæg om kvælstof og grønne trepartsaftalen. Aftalen gælder hele landet, men Markager pointerede det særlige ansvar, som Favrskovs landmænd har. 

Af Molli Balling-Hauge, 27. november 2024

Havmiljøforskeren Stiig Markager forklarer, at Favrskovs åer løber ud i Randers fjord, som har et alarmerende højt niveau af kvælstof. Kvælstofudledningen skal reduceres med 31% i oplandet for at fjorden bliver ren nok til, at der kan være liv. Det er 941 ton kvælstof som Favrskov Kommune har medansvar for at reducere i følge den grønne trepartsaftale.  

Marker, der ligger indefor en kilometer fra vand, skal i følge Stiig Markager omlægges til natur. Han viser et satellitkort over dele af Favrskov, og det bliver tydeligt, at der er tale om mange marker. Grunden til at det er vigtigt, om markerne ligger tæt på vand er, at mere kvælstof driver ud i vandet, når markerne er placeret ved vand. Mange af Favrskovs marker ligger op ad åer som er tilløb til fjord og hav, derfor har Favrskov et særligt ansvar. Kvælstofsudledningen skal reduceres markant, siger Markager. 

I følge havmiljøforskeren er det vigtigt, at landmændene forstår, at der vil være et større økonomisk tab ved at beholde markerne, end der vil være ved at sælge dem til staten. Hvis de beholder markerne vil nye regler om markregulering gøre dyrkning besværligt og tidskrævende, det er bl.a. noget af det, der koster mange penge. På den anden side kan myndighederne kun betale omkring 100.000 kr. per hektar, og det vil være en lav pris for de fleste landmænd. 

”Det bliver ikke nemt” 

Naturfredningsforeningen Favrskovs formand sætter ord på, hvad den grønne trepartsaftale mere konkret vil betyde for kommunen.  

”Nu skal kommunen i arbejdstøjet, og vi regner med at blive inddraget i diskussionen om, hvilken jord, der skal udtages.” 

Formanden Alfred Borg forventer, at Naturfredningsforeningen vil blive en del af arbejdsgrupperne, der skal implementere den grønne trepartsaftale. De vil kæmpe for, at det bliver så klimavenligt som muligt, men de vil også gøre det klogt. De vil vælge de arealer, hvor det er nemmest at lave en stor kvælstofsreduktion. 

”Det vil blive komplekst, at finde landmænd, der vil gå med. Det bliver ikke nemt,” udtaler Alfred Borg

Er Trepartsaftale ambitiøs nok? 

Størstedelen af Stiig Markagers foredrag til naturfredningsforeningens årsmøde handler om, hvor galt det står til i det danske havmiljø. Selvom trepartsaftalen er historisk ambitiøs, mener Stiig Markager ikke, at den er ambitiøs nok. Fisk dør i fjordene og slam dækker bunden, som man alligevel ikke kan se, fordi vandet er så smudset. Han mener, at trepartsaftalen kun vil gøre halvdelen af fjordene rene halvdelen af tiden.  

En deltager til mødet er dykker. Han fortæller om en udpræget bekymring for vandmiljøet. I Lillebælt, hvor han har dykket i mange år, er fiskene begyndt at samle sig rundt om Molsfærgernes propeller. Det gør de for at kunne trække vejret, da det er det eneste sted, hvor der bliver pisket ilt i vandet.  

af Jonas Dalum Bech, 27. november

Har dit barns institution eller dit lokale spisested et skinnende ”Ø” på døren? Så kan du være sikker på, at de gør en indsats for natur, miljø og dyrevelfærd ved at bruge økologiske råvarer. Men den sikring – Det Økologiske Spisemærke – kan snart blive fortid. 

af Julie Mehl Tordrup Andersen (artikel), Jonas Dalum (video), 27. november 2024

Økologi på afveje 

Fremtidens grønnere Danmark klappede i hænderne, da et bredt flertal i Regeringen vedtog Den Grønne Trepartsaftale i år. Her fastslog Regeringen blandt andet, at støtten til økologi skal øges, fordi det er et centralt element i den grønne omstilling.  

”Økologien bliver fortsat taget alvorlig som et virkemiddel i den grønne omstilling, og de politiske målsætninger for økologien bliver fastholdt,” skriver Landbrug og Fødevarer på deres hjemmeside.  

Derfor rynkede fagfolk deres bryn, da Regeringens finanslov for 2025 for fem dage siden blev offentliggjort: Igen i år er der ikke afsat midler til at videreføre Det Økologiske Spisemærke.  

”Efterspørgslen på økologi skal drive den økologiske omstilling. Derfor er det ærgerligt for den økologiske omstilling, hvis der ikke findes ny finansiering til at bevare Det Økologiske Spisemærke. Vi mister en måde at synliggøre og udbrede økologi blandt forbrugerne,” siger Solvejg Horst Petersen, næstforperson for Økologisk Landsforening.  

Helt lokalt 

Hos spisestedet Skafferiet i Hadsten hænger et ”Ø” i guld. Det betyder, at Skafferiet laver klimabevidst mad, hvor 90-100% af de råvarer, som bruges, er økologiske. Økologiske varer er dyrere, og det stiller krav til kreativiteten i køkkenet. Selv frugtskræl eller vand fra bælgfrugter bliver brugt i nye retter eller produkter. 

Jon Ahrensbach, ejer af Skafferiet i Hadsten, der har Det Økologiske Spisemærke i guld.
Foto: Julie Mehl Tordrup Andersen

Derfor blev ejer af Skafferiet, Jon Ahrensbach, også bekymret, da han modtog et nyhedsbrev om, at spisemærket i fremtiden ikke finansieres med den nye finanslov: ”Det er et totalt tilbageslag for os, hvis man vælger at droppe mærket. Mærket er en mulighed for at vise, hvad vi gør, kan og bruger ekstra ressourcer på,” fortæller ejer Jon Ahrensbach.  

Mærket er også en måde at differentiere sig fra andre køkkener på, mener Jon Ahrensbach: ”At bruge ‘gode råvarer’ er blevet et elastikbegreb, som alle bruger. Det gør det lokale pizzeria eller supermarkedets delikatesse også. Spisemærket blåstempler, at vi rent faktisk tager et valg, som kan mærkes som forbruger men også klimamæssigt”.  

Dobbelt så meget økologi – men hvordan?  

Den Grønne Trepart fastsatte et mål om, at det økologiske landbrugsareal skal fordobles inden 2030, så danskerne kommer til at spise mere økologisk. 

”Det har taget mange år at opbygge kendskabet til økologi og udbrede det som et godt valg. Hvis der ikke længere er finansiering til at udstede spisemærket, går man mod denne udvikling,” siger Solvejg Horst Petersen. På den måde udfordrer finansloven Regeringens egen fordoblingsmålsætning om økologi.  

Tilbage hos Skafferiet er spørgsmålet fra Jon Ahrensbach nu: ”Kan vi uden spisemærket markedsføre os som økologiske, og dermed udbrede økologien hos forbrugerne?”.