Tidens sikkerhedssituation er en historisk spejling af de dunkle koldkrigstilstande. Og Favrskov Kommune er næppe klar til at modstå en krisesituation, som kræver husning af borgerne i beskyttelsesrum. Men er truslen for fjern til at føle? 

Af Cornelius Dohn, 27. november 2024

Foto: Redigeret og taget af Cornelius Dohn

I en opgørelse, udgivet tidligere i år af Forsvarsudvalget (2023-24), udarbejdet på Beredskabsstyrelsens fordring, fik kommunerne i landet til ansvar at få afklaring på antallet af pladser i beskyttelsesrum i deres respektive kommuner. 

Og i Favrskov Kommune kan garanten for befolkningens fysiske sikkerhed, i tilfældet af en krise, virke vaklende. 

Kommunen kan i alt huse 9.701 borgere i beskyttelsesrum, mens antallet af indbyggere i Favrskov samlet set er 49.733. Det svarer, ved hurtig hovedregning, til at små 20 procent (19,6) af borgerne, kan søge tilflugt i et beskyttelsesrum. 

På landsplan fremgår det sort på hvidt i opgørelsen, at 3,6 millioner danskere kan presses ned i landets beskyttelsesrum. Et tal som i en lignende opgørelse fra 2002 lå på 4,7 millioner pladser på landsplan.  

Faldet skyldes, at flere af beskyttelsesrummene er blevet nedlagt.  

Frygt ikke bomber over Danmark – men respekter moder natur 

Samfundssikkerhed og beredskab fylder meget i politiske kredse for tiden.  

Med krig på det europæiske kontinent og hybrid krigsførelse, hvor magtmidler fx rettes mod kritisk infrastruktur, har regeringen etableret det længe efterspurgte Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab – lige vores nordiske søstrelande Norge og Sverige.  

Alligevel mener Iben Bjørnsson, adjunkt ved Institut for Strategi og Krigsstudier, at den direkte fare mod nationen er af en så mild karakter, at der ingen grund er til panik: 

“Eftersom vi ikke står overfor en krigstrussel på dansk jord, tager jeg manglen på beskyttelsesrum ret afslappet. Jeg ville gå mere op i risikoen for oversvømmelser og jordskred.” 

Alligevel er det slående, hvordan udviklingen det sidste årti har set ud på området. 

Kommunen ligger underdrejet 

I 2002 kom opgørelsen i kølevandet på al-Qaedas angreb i USA den 11. september 2001. 

Seneste opgørelse kommer i anledning af den nye og potente trussel fra øst, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. 

Og med denne trussel så umiddelbar, kan det virke mystisk at køre en beredskabspolitisk linje med håndbremsen halvt trukket. 

Der forekommer under alle omstændigheder en uoverensstemmelse mellem den reelle fare for krig og krise, og opfattelsen af den. 

“Det er ikke noget jeg i min egen hverdag tænker sindssygt meget over. I mit eget lille liv, virker det meget, meget fjernt, at der skulle komme krig i Danmark. Men jeg ved godt hvor der ligger beskyttelsesrum,” siger den 21-årige Andrea Kruse Henriksen. 

Djævleøen har rigelig plads 

I tolv kommuner, alle beliggende omkring hovedstadsområdet, er der flere pladser end indbyggere. I Favrskov og resten af landet ser tilstandene væsentligt anderledes ud. 

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Favrskov Kommune. 

Et enstemmigt byråd har netop godkendt en række løsninger, der skal hjælpe på kommunens pladsproblemer i dagtilbuddene.  

Af Katrine Gammelgaard, 27. november 2024

Der er flere børn, end der er pladser til i Korsholm, Hinnerup og Søften. De planlagte byggerier af nye dagtilbud i områderne er forsinkede til 2029 og midlertidige løsninger er derfor nødvendige. Byrådets godkendte plan indebærer, at børnene potentielt skal i før-førskole.  

12 ud af 13 folkeskoler i Favrskov Kommune tilbyder, at børnene kan starte i førskole i foråret inden skolestart. Formålet er at sikre en blid overgang til skolestart. Foto af Katrine Gammelgaard.

Før-førskole skaber bekymring for børnenes trivsel 

Før-førskoletilbuddet betyder, at børnene starter endnu tidligere med at gå på en skole med børnehavenormeringer. 

Den socialdemokratiske byrådspolitiker Lone Boye giver udtryk for sin bekymring vedrørende dette. ”Det er endnu et skift, der er planlagt tidligere i deres liv,” siger Lone Boye.  

Hun fremhæver en undersøgelse fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der viser, at deltagelsen i førskole kan have en negativ indvirkning på, hvordan børnene trives i det første skoleår.  

En nødvendighed, ikke en glæde 

Favrskov Kommune er den kommune i landet med den højeste fertilitetsrate. ”De får flere børn, end vi havde regnet med,” forklarer Søren Frandsen fra Socialistisk Folkeparti.  

På trods af kommunens forsøg på at forudse, hvor mange børn der kommer, har man, ifølge Søren Frandsen, ikke styr på det. Kombinationen af dette og de forsinkede byggerier gør tiltag uundgåelige. ”Det er noget, vi gør af nød, mere end vi gør af glæde,” udtaler Søren Frandsen.   

En løsning ingen ønsker at fastholde 

Byrådsmedlemmerne er bredt enige om, at der kun er tale om en løsning af midlertidig karakter. Under byrådsmødet erkender de, at ordet “før-førskole” ikke ligger godt i munden, og de glæder sig over, at de kun skal bruge ordet i en begrænset periode. 

Modelbane Europa forsøgte tilbage i september at købe et ledigt butikslokale i Hadsten. Den plan var Favrskov Kommune dog ikke med på. Byrådet har nu valgt, at lokalet skal fungere som jobcenter. 

Foto og tekst: Jakob Ingeman Nielsen

De omdiskuterede jobcentre skal nedlægges for at reducere udgifter for tre milliarder kroner. Sådan lyder det, hvis man læser regeringsgrundlaget for SVM-regeringen fra 2022. Derfor er den lokale erhvervsmand Gregers Petersen også forundret over, at Favrskov Kommune har valgt at sælge ledige lokaler i Hadsten til Jobcenter Favrskov frem for modeltogbanemuseet Modelbane Europa, som han står bag. 

“Vi havde været i forhandling med byrådet i et halvt år om køb af lokalerne. Jobcenteret kom først ind i billedet en måned før budgetforhandlingerne,”fortæller Gregers Petersen, som i september fremsatte et forslag om, at Modelbane Europa kunne købe sig ind i de tidligere Netto-lokaler i Hadsten. 

Jobaktivering trumfer jernbaner 

Favrskov Kommune afviste som bekendt forslaget til fordel for jobaktiveringstilbuddet Jobcenter Favrskov. Den 78-årige Gregers Petersen ser med stor skepsis på, at det lige netop er et jobcenter, som vandt kampen om de tomme Netto-lokaler. 

“Det er ikke rettidig omhu at bruge 4,5 millioner kroner på noget, man næsten på forhånd ved skal nedlægges,” fortæller Gregers Petersen. 

“Jeg er helt sikker på, at lokalerne kommer i overskud igen inden for to år, når jobcentrene bliver nedlagt,” fortsætter han med bestemthed. 

Udsigt til samme høje husleje 

Gregers Petersen ærgrer sig særligt over, at Favrskov Kommunes afslag betyder, at Modelbane Europa sidder på den samme høje husleje. 

“Vi betaler en meget høj husleje, som stiger med tre procent hvert år. Hvis vi havde købt lokalerne for fondsmidler, havde vi sagt farvel til den store husleje. Det havde også betydet, at vi ikke havde haft behov for kommunens tilskud mere,” fortæller den 78-årige erhvervsmand. 

Sten i skoen 

Modelbane Europa er ikke vant til at være i konflikt med kommunen. Gregers Petersen har stor respekt for kommunens generelle samarbejdsevne og understreger en beundring. 

“Vi har generelt været meget tilfredse med samarbejdet med Favrskov Kommune. De har hævet tilskuddet et par gange og hjulpet os med at få lavet nogle marketingsplaner. De har været flinke,” pointerer erhvervsmanden.  

“Nu føles det dog som en sten i skoen, når kommunen har gjort, som de har gjort,” siger Gregers Petersen med forstemthed. 

Favrskov Kommunes borgmester Lars Storgaard er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. Byrådet har dog øget deres årlige tilskud til Modelbane Europa med 30.000 kroner, så modeltogbanemuseet nu modtager 120.000 kroner årligt. Det sker i en anerkendelse af Modelbane Europas indsats for at tiltrække besøgende til Favrskov Kommune. 

Den nye finanslov, vedtaget af regeringen samt SF og Radikale venstre, sætter gang i en forsøgsordning med skolemad, men nogle skoler er allerede godt i gang med en madordning. En af dem er Regnbueskolen i Hammel, der ligger i Favrskov kommune. 

Skoleleder på Regnbueskolen, Flemming G. Sørensen. Foto og tekst: Maria Thomasberg Redmond, 27 november 2024

Frokosten på Regnbueskolen, en friskole i Hammel, er på bordet, men det er ikke madpakker hjemmefra, eleverne skal sætte tænderne i. Det er derimod et udvalg af mad fra skolen. Tre gange om ugen serveres der varme retter, og to gange om ugen står den på hjemmebagt rugbrød med tilbehør. Skolen har nemlig allerede en madordning og er dermed kommet finanslovens forsøgsordning i forkøbet. 

Skolemadsordningen har altid været en del af Regnbueskolens DNA, og det er netop noget, skolen slår sig op på. Flemming G. Sørensen, som er skoleleder på Regnbueskolen, synes, at forsøget i finansloven er en god idé, da det giver noget godt at spise sammen.

Regnbueskolens elever sidder i grupper med elever fra nulte til niende klasse, så eleverne får et fællesskab på tværs af klasserne. Ved hvert bord sidder også en lærer. Frokosten spises i ”Stuen”, der i dagens anledning er pyntet op til den forestående teaterforestilling. 

”Vi tror på, at der er utrolig meget læring i at sidde sammen og spise. Det giver også mulighed for at snakke med eleverne og høre, hvordan de har det,” siger Flemming G. Sørensen. 

Maden bliver tilberedt efter kostrådene. Når man har en madordning, vil der altid være mange forskellige hensyn til elevernes kost, som køkkenet skal tage højde for. Det er dog ikke noget, der skaber problemer på Regnbueskolen. Her har køkkenpersonalet kunnet løse de udfordringer, der har været omkring kost. Eleverne hjælper på skift til i køkkenet, og også her er de på hold på tværs af klasser. 

Den nye finanslovs forsøgsordning rummer både fuldt finansierede og delvist forældrebetalte ordninger. Flemming G. Sørensen er dog også opmærksom på, at en skolemadsordning koster penge og kan være på bekostning af andre ting.  

”Når man køber mad, så vil der være noget, man ikke kan, og det er vigtigt at huske på. Det er en prioritering, vi har lavet, fordi vi synes, det er utrolig vigtigt. Det er alle pengene værd for os,” siger Flemming G. Sørensen. 

Positive takter fra børne- og skoleudvalget

Flemming Nørgaard (V), der sidder i børne- og skoleudvalget i Favrskov kommune, understreger, at han ikke ved så meget om den nye ordning, og hvem der kommer til at være en del af den endnu. Men kommer Favrskov på tale som forsøgskommune, er han ikke i tvivl om sin holdning: 

”Skulle det være i Favrskov Kommune, der skal være en forsøgsskole, går vi ind i det med ’jahatten’ på, men vi vil sikre os, der også er økonomi til det,” siger Flemming Nørgaard (V).  

Fra mandag i denne uge vil man i apoteket kunne købe næsespray mod opiatoverdosis. Favrskov Fronten har kontaktet byrådsmedlemmer i Favrskov Kommune for at høre, hvad de synes om det nye tiltag.

Af Marius Hammelsvang, 27. november 2024

Øverst fra venstre: Erling Høj Sørensen (I), Torben Christensen (B), Kristoffer Merrild (A), Niels Christian Selcau-Mark (C)

Hvad synes du om, at det nu er muligt at få Ventizolve-sprays uden recept?

Erling Høj Sørensen (I):
“Jeg er positiv overfor tiltaget, men jeg er bange for at det kan misbruges. Tænk hvis unge nu tror at det er mindre farligt, og derfor begynder at tage stofferne.”

Niels Christian Selcau-Mark (C):
“Jeg tænker det er en fordel at have tilgængeligt. Det vil gøre det nemmere for pårørende, men samtidig vil det være dårligt, hvis det er med til at skabe en forkert tryghedsfølelse.”

Kristoffer Merrild (A):
“Både generelt og på personplan synes jeg, at det er et godt tiltag. Det står på min liste at anskaffe sådan en næsespray, det er godt at have, skulle man få brug for den.”

Torben Christensen (B):
“Selvfølgelig skal vi have de nødvendige instrumenter tilgængelige, hvis man kommer ud i en situation hvor en ung person er ved af afgå. Men man bør overveje, om man kan løse problemet på en anden måde.”

Eksperter mener at det kan føre til en falsk tryghedsfornemmelse, og derfor et øget forbrug af opioider blandt unge. Hvad tænker du?

Erling Høj Sørensen (I):
”Var det tilfældet, ville det selvfølgelig være et skråplan. Men hvis en gademedarbejder, eller hvem som helst med en spray, er i nærheden, så kan det redde liv.”

Niels Christian Selcau-Mark (C):
“Det er faktisk min eneste bekymring. Vi skal ikke normalisere brugen af opioider. Det er forkert, det er ulovligt og det er farligt.”

Kristoffer Merrild (A):
“Det synes jeg ikke. At have værnemidler til rådighed må veje tungere.”

Torben Christensen (B):
“Jeg ved ikke om dem som bruger opioider, er så velovervejede, at de sikrer sig at have det tilgængeligt.”

Afsluttende kommentarer

Erling Høj Sørensen (I):
“Jeg er positiv, og det er godt at man fremadrettet kan få udleveret Ventizolve når man er i et behandlingsforløb på et rusmiddelcenter. Hvis man er der, hvor man vil ud af sit misbrug, så er det godt at kunne få fat i.”

Niels Christian Selcau-Mark (C):
”Hvad end vi kan gøre for at minimere skaden er godt. Det er vigtigt, at folk får en ordentlig vejledning når de køber næsesprayen, så man er i stand til at videregive det til dem som man ‘deler’ den med. Men det er ikke et alternativ til forebyggende behandling, kun et supplement. Ethvert liv reddet er kæmpestort.” 

Kristoffer Merrild (A):
“Jeg synes, at fokus på opiater er kommet alt for sent, men det er godt det er her nu. Dog burde der ske meget mere – det er skæbner, som bliver ødelagt af det.”

Torben Christensen (B):
“Byrådet er blevet orienteret om status på situationen og dens udvikling. Men det virker til at problemet er mere udtalt i de større byer. Derfor synes jeg, at vi i stedet burde fokusere på præventivt arbejde. Jeg tror ikke, at jeg selv kommer til at gå med en spray.”