Den særlov, der giver ukrainske flygtninge ret til at arbejde, gå i skole og benytte danske sundhedsydelser, er blevet forlænget til 2026. Et enigt Folketing vedtog i går at forlænge loven, så ukrainere, der er flygtet efter Ruslands invasion i februar 2022, kan bo og arbejde i Danmark frem til 17. marts 2026. 

Af: Hussein Ali Kazem, 27. november 2024

Foto: Hussein Ali Kazem

For Olena, der bor i Favrskov Kommune, er nyheden en stor lettelse. “Det, Danmark har gjort for os ukrainere, er ekstremt stort og betyder alt for os og vores børn,” fortæller hun med rystende stemme. Olena og sin familie er meget taknemmelige for den støtte, som de har modtaget – både her i landet og til Ukraine. 

Olena bor i Hinnerup sammen med sin mand, datter og barnebarn. Hun arbejder som opvasker og hjælper til i køkkenet på Skafferiet i Hadsten. “Jeg er glad for at kunne arbejde og bidrage til samfundet. Det betyder meget for mig at gøre noget positivt,” fortæller hun. 

I morges mødte hun en anden ukrainsk kvinde i toget, som også bor i Danmark med sin datter og to børnebørn. Sammen reflekterede de over, hvor heldige de føler sig over den hjælp, som de har fået, og hvor godt danskerne har taget imod dem. 

En barsk virkelighed i Kharkiv 

Olena kommer oprindeligt fra Kharkiv, som er en af de hårdest ramte byer i det østlige Ukraine. Med tårer i øjnene viser hun videoer fra sin svigersøn, som dokumenterer ødelæggelserne i deres lejlighed efter gentagne bombardementer. 

På en af videoerne ses svigersønnen, som filmer deres hjem kort efter, at en raket har ramt bygningen. Alle vinduer er sprængt, og inventaret ligger smadret overalt. Chokeret søger han ud af lejligheden med telefonens lommelygte tændt. “Det har været et dejligt sted at bo,” siger Olena, mens hun tørrer sine øjne. “Nu er alt ødelagt, og jeg frygter for min svigersøn og mine bekendtes liv.” 

Favrskov Kommune er blandt de bedste til at støtte ukrainske flygtninge 

Ifølge en rapport fra Jobindsats, Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine, har Favrskov Kommune været særligt effektive i at støtte ukrainske flygtninge i deres nye liv. Kommunen har nogle af landets højeste beskæftigelsestal blandt ukrainske flygtninge og samtidig nogle af de laveste tal for modtagelse af sociale ydelser. Dette vidner om en vellykket indsats for at hjælpe flygtninge med at blive integreret og selvforsørgende. 

Olena og hendes familie er et eksempel på denne succes. Hun arbejder fuldtid og bidrager aktivt til samfundet, mens hendes familie nyder godt af den stabilitet og sikkerhed, som kommunen har været med til at skabe. 

Til byrådsmødet i Hammel onsdag aften var der fyldt på tilhørerpladserne. Der var i går aftes mange vigtige punkter på dagsordenen herunder Byrådets behandling af et forslag om, at Favrskov Kommune skal indføre en borgerforslagsordning.  

Foto og tekst: Kristine Malgo, 27. november 2024

D. 27. november fremlagde Simon Buus Olsen fra Venstre, på vegne af det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og løsgængeren Birgit Liin, et forslag om en borgerforslagsordning i Favrskov Kommune. Under forelæggelsen påpeger Simon Buus Olsen, at borgerforslagsordningen har været en mærkesag for ham siden kommunevalget 2021. 

Ifølge en optælling i Altinget er det i 34 kommuner blevet muligt for indbyggere at opstille borgerforslag. Med en opbakning til forslaget vil Favrskov Kommune øge andelen af kommuner til 35.  

Lokalpolitikeren Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten støtter også op om forslaget:  

”Tillid skabes gennem dialog og gennemsigtighed. Det styrker demokratiet og vores arbejde i byrådet.”  

Trods bred enighed om forslaget, blev det også rejst bekymringer blandt nogle af byrådsmedlemmerne. Særligt Søren Frandsen fra Socialistisk Folkeparti udtrykker skepsis under behandlingen. Han påpeger, at de skal have for øje, hvordan det skal hænge sammen, når budgettet siger, at de skal have færre politiske sager. Desuden vil det komme til at kræve mere administrativt arbejde.  

En stor interesse i at inddrage indbyggerne er gennemgående hos mange partier:  

”Politik og demokrati skal komme tættere på den enkelte,” siger Torben Christensen fra Radikale Venstre.  

Udfald af drøftelsen 

På baggrund af drøftelsen ved byrådsmødet onsdag aften godkendes forslaget om et borgerforslag, som nu oversendes til forvaltningen, hvor retningslinjerne for ordningen skal fastlægges. Da kravene til at stille et borgerforslag svinger fra kommune til kommune, vil der i udarbejdelsesfasen også skulle tages stilling til blandt andet antallet af forslagsstillere.  

Foto: Molli Balling-Hauge

Godsejer Niels Christian er naturelsker og i gang med at lave store dele af hans 250 hektar grund om til en naturpark. Alligevel forstår han godt, hvorfor andre landmænd venter med bæredygtige tiltag. 

Af Molli Balling-Hauge 

Niels Christian har lavet adskillige bæredygtige tiltag på sin grund. Sammen med Naturfredningsforeningen og Favrskov Kommune er han i gang med at lave Kollerup Naturpark. 

Han er på fornavn med naturen, som han selv siger, og han har stillet op til Folketinget og Favrskov Byråd, med bæredygtighed som en af sine mærkesager. Alligevel er reglerne så kringlede for landmænd, at han ved, at alle ikke har mulighed for at gøre som ham.  

”Hos mange landmænd opstår der skepsis overfor reglerne, som kommer af, at man har følt sig tromlet over flere gange, fordi der har været så skiftende meldinger.” 

Kollerup engs lavbundsjorde er blevet udtaget, før den grønne trepartsaftale. ”Tæller det stadig med i mit CO2-regnskab? Er det stadig positivt, at jeg har gjort det, eller er det kun positivt, hvad der sker af nyt fra dags dato? I teorien burde jeg ligge i plus, men nu ligger jeg i minus. Og den usikkerhed har været svær for mange både store og små landmænd. Det er det, der gør, at man ikke gør noget”.  

Han forklarer, at den bedste taktik som landmand er at holde ud, blive ved med at gøre, hvad man plejer at gøre, indtil Folketinget indfører incitamenter som skattefrihed for bæredygtige handlinger. Man kan altså spare penge på at vente. 

Den grønne trepartsaftale er dog et godt skridt på vejen. ”Der er endelig sat en sum penge af, som man kan mærke”, forklarer han. Han håber, at der opstår et incitament til at gå forrest, ved at de gode tiltag bliver husket. Første skridt er nu alligevel at gøre reglerne mere gennemskuelige.

Antallet af ansøgninger til julehjælp er steget med 15,1 procent siden sidste år. Blå Kors fortæller, at de ikke har mulighed for at hjælpe alle. Olivia Ruseng Hermansen hjælper nogle af de familier, som ellers ikke ville få støtte. 

Foto: Trine Hammer

Af Trine Hammer, 26. november 2024

Blå Kors offentliggjorde i denne måned en statistik over ansøgere til årets julehjælp. I Favrskov Kommune er der igen i år rekord mange ansøgere.  

Hele 122 familier har ansøgt. For to år siden var tallet 70. Blå Kors’ generalsekretær Morten S. Mogensen udtalte til Ritzau:   

”Vi er taknemmelige for de bidrag, vi allerede har modtaget, men det rækker desværre ikke til at hjælpe alle de familier, der har søgt om hjælp i år.” 

Olivia Ruseng Hermansen samler ind til nogle af de familier, der er blevet afvist, eller som ikke kan overskue at søge.  

”Der er mange, som ikke kan overskue at søge julehjælp, fordi det kræver så meget. Man skal blandt andet indsende sine kontoudtog.” 

Hun finder familierne igennem grupper på Facebook, hvor folk kan skrive, hvad de mangler.  

”Jeg samler ting sammen i Favrskov-området, og så ser jeg på opslagene og matcher tingene med det, som folk søger,” fortæller hun. 

I mange år har hun samlet ind til pressede familier i julen. Sidste år sendte hun over 20 pakker, men har i år allerede sendt 26 pakker. Hun forventer, at der kommer mange flere pakker afsted inden juleaften. 

”Jeg har fået virkelig mange henvendelser. Jeg ender også med at skulle donere noget til krisecentre, fordi jeg har fået for meget til at kunne nå at dele det hele ud inden jul.” 

For Olivia er det vigtigt at kunne hjælpe andre.  

”Min familie har selv fået julehjælp på et tidspunkt, så jeg ved, hvor stor en hjælp det er,” fortæller hun, og forklarer, at det er derfor, hun ikke har noget imod at lægge så meget arbejde i det.  

Hvis man gerne vil hjælpe, men ikke har så meget tid, kan man stadig nå at støtte julehjælpen på Blå Kors’ hjemmeside.