Den nye finanslov, vedtaget af regeringen samt SF og Radikale venstre, sætter gang i en forsøgsordning med skolemad, men nogle skoler er allerede godt i gang med en madordning. En af dem er Regnbueskolen i Hammel, der ligger i Favrskov kommune. 

Skoleleder på Regnbueskolen, Flemming G. Sørensen. Foto og tekst: Maria Thomasberg Redmond, 27 november 2024

Frokosten på Regnbueskolen, en friskole i Hammel, er på bordet, men det er ikke madpakker hjemmefra, eleverne skal sætte tænderne i. Det er derimod et udvalg af mad fra skolen. Tre gange om ugen serveres der varme retter, og to gange om ugen står den på hjemmebagt rugbrød med tilbehør. Skolen har nemlig allerede en madordning og er dermed kommet finanslovens forsøgsordning i forkøbet. 

Skolemadsordningen har altid været en del af Regnbueskolens DNA, og det er netop noget, skolen slår sig op på. Flemming G. Sørensen, som er skoleleder på Regnbueskolen, synes, at forsøget i finansloven er en god idé, da det giver noget godt at spise sammen.

Regnbueskolens elever sidder i grupper med elever fra nulte til niende klasse, så eleverne får et fællesskab på tværs af klasserne. Ved hvert bord sidder også en lærer. Frokosten spises i ”Stuen”, der i dagens anledning er pyntet op til den forestående teaterforestilling. 

”Vi tror på, at der er utrolig meget læring i at sidde sammen og spise. Det giver også mulighed for at snakke med eleverne og høre, hvordan de har det,” siger Flemming G. Sørensen. 

Maden bliver tilberedt efter kostrådene. Når man har en madordning, vil der altid være mange forskellige hensyn til elevernes kost, som køkkenet skal tage højde for. Det er dog ikke noget, der skaber problemer på Regnbueskolen. Her har køkkenpersonalet kunnet løse de udfordringer, der har været omkring kost. Eleverne hjælper på skift til i køkkenet, og også her er de på hold på tværs af klasser. 

Den nye finanslovs forsøgsordning rummer både fuldt finansierede og delvist forældrebetalte ordninger. Flemming G. Sørensen er dog også opmærksom på, at en skolemadsordning koster penge og kan være på bekostning af andre ting.  

”Når man køber mad, så vil der være noget, man ikke kan, og det er vigtigt at huske på. Det er en prioritering, vi har lavet, fordi vi synes, det er utrolig vigtigt. Det er alle pengene værd for os,” siger Flemming G. Sørensen. 

Positive takter fra børne- og skoleudvalget

Flemming Nørgaard (V), der sidder i børne- og skoleudvalget i Favrskov kommune, understreger, at han ikke ved så meget om den nye ordning, og hvem der kommer til at være en del af den endnu. Men kommer Favrskov på tale som forsøgskommune, er han ikke i tvivl om sin holdning: 

”Skulle det være i Favrskov Kommune, der skal være en forsøgsskole, går vi ind i det med ’jahatten’ på, men vi vil sikre os, der også er økonomi til det,” siger Flemming Nørgaard (V).  

Fra mandag i denne uge vil man i apoteket kunne købe næsespray mod opiatoverdosis. Favrskov Fronten har kontaktet byrådsmedlemmer i Favrskov Kommune for at høre, hvad de synes om det nye tiltag.

Af Marius Hammelsvang, 27. november 2024

Øverst fra venstre: Erling Høj Sørensen (I), Torben Christensen (B), Kristoffer Merrild (A), Niels Christian Selcau-Mark (C)

Hvad synes du om, at det nu er muligt at få Ventizolve-sprays uden recept?

Erling Høj Sørensen (I):
“Jeg er positiv overfor tiltaget, men jeg er bange for at det kan misbruges. Tænk hvis unge nu tror at det er mindre farligt, og derfor begynder at tage stofferne.”

Niels Christian Selcau-Mark (C):
“Jeg tænker det er en fordel at have tilgængeligt. Det vil gøre det nemmere for pårørende, men samtidig vil det være dårligt, hvis det er med til at skabe en forkert tryghedsfølelse.”

Kristoffer Merrild (A):
“Både generelt og på personplan synes jeg, at det er et godt tiltag. Det står på min liste at anskaffe sådan en næsespray, det er godt at have, skulle man få brug for den.”

Torben Christensen (B):
“Selvfølgelig skal vi have de nødvendige instrumenter tilgængelige, hvis man kommer ud i en situation hvor en ung person er ved af afgå. Men man bør overveje, om man kan løse problemet på en anden måde.”

Eksperter mener at det kan føre til en falsk tryghedsfornemmelse, og derfor et øget forbrug af opioider blandt unge. Hvad tænker du?

Erling Høj Sørensen (I):
”Var det tilfældet, ville det selvfølgelig være et skråplan. Men hvis en gademedarbejder, eller hvem som helst med en spray, er i nærheden, så kan det redde liv.”

Niels Christian Selcau-Mark (C):
“Det er faktisk min eneste bekymring. Vi skal ikke normalisere brugen af opioider. Det er forkert, det er ulovligt og det er farligt.”

Kristoffer Merrild (A):
“Det synes jeg ikke. At have værnemidler til rådighed må veje tungere.”

Torben Christensen (B):
“Jeg ved ikke om dem som bruger opioider, er så velovervejede, at de sikrer sig at have det tilgængeligt.”

Afsluttende kommentarer

Erling Høj Sørensen (I):
“Jeg er positiv, og det er godt at man fremadrettet kan få udleveret Ventizolve når man er i et behandlingsforløb på et rusmiddelcenter. Hvis man er der, hvor man vil ud af sit misbrug, så er det godt at kunne få fat i.”

Niels Christian Selcau-Mark (C):
”Hvad end vi kan gøre for at minimere skaden er godt. Det er vigtigt, at folk får en ordentlig vejledning når de køber næsesprayen, så man er i stand til at videregive det til dem som man ‘deler’ den med. Men det er ikke et alternativ til forebyggende behandling, kun et supplement. Ethvert liv reddet er kæmpestort.” 

Kristoffer Merrild (A):
“Jeg synes, at fokus på opiater er kommet alt for sent, men det er godt det er her nu. Dog burde der ske meget mere – det er skæbner, som bliver ødelagt af det.”

Torben Christensen (B):
“Byrådet er blevet orienteret om status på situationen og dens udvikling. Men det virker til at problemet er mere udtalt i de større byer. Derfor synes jeg, at vi i stedet burde fokusere på præventivt arbejde. Jeg tror ikke, at jeg selv kommer til at gå med en spray.”

Den særlov, der giver ukrainske flygtninge ret til at arbejde, gå i skole og benytte danske sundhedsydelser, er blevet forlænget til 2026. Et enigt Folketing vedtog i går at forlænge loven, så ukrainere, der er flygtet efter Ruslands invasion i februar 2022, kan bo og arbejde i Danmark frem til 17. marts 2026. 

Af: Hussein Ali Kazem, 27. november 2024

Foto: Hussein Ali Kazem

For Olena, der bor i Favrskov Kommune, er nyheden en stor lettelse. “Det, Danmark har gjort for os ukrainere, er ekstremt stort og betyder alt for os og vores børn,” fortæller hun med rystende stemme. Olena og sin familie er meget taknemmelige for den støtte, som de har modtaget – både her i landet og til Ukraine. 

Olena bor i Hinnerup sammen med sin mand, datter og barnebarn. Hun arbejder som opvasker og hjælper til i køkkenet på Skafferiet i Hadsten. “Jeg er glad for at kunne arbejde og bidrage til samfundet. Det betyder meget for mig at gøre noget positivt,” fortæller hun. 

I morges mødte hun en anden ukrainsk kvinde i toget, som også bor i Danmark med sin datter og to børnebørn. Sammen reflekterede de over, hvor heldige de føler sig over den hjælp, som de har fået, og hvor godt danskerne har taget imod dem. 

En barsk virkelighed i Kharkiv 

Olena kommer oprindeligt fra Kharkiv, som er en af de hårdest ramte byer i det østlige Ukraine. Med tårer i øjnene viser hun videoer fra sin svigersøn, som dokumenterer ødelæggelserne i deres lejlighed efter gentagne bombardementer. 

På en af videoerne ses svigersønnen, som filmer deres hjem kort efter, at en raket har ramt bygningen. Alle vinduer er sprængt, og inventaret ligger smadret overalt. Chokeret søger han ud af lejligheden med telefonens lommelygte tændt. “Det har været et dejligt sted at bo,” siger Olena, mens hun tørrer sine øjne. “Nu er alt ødelagt, og jeg frygter for min svigersøn og mine bekendtes liv.” 

Favrskov Kommune er blandt de bedste til at støtte ukrainske flygtninge 

Ifølge en rapport fra Jobindsats, Monitorering af fordrevne personer fra Ukraine, har Favrskov Kommune været særligt effektive i at støtte ukrainske flygtninge i deres nye liv. Kommunen har nogle af landets højeste beskæftigelsestal blandt ukrainske flygtninge og samtidig nogle af de laveste tal for modtagelse af sociale ydelser. Dette vidner om en vellykket indsats for at hjælpe flygtninge med at blive integreret og selvforsørgende. 

Olena og hendes familie er et eksempel på denne succes. Hun arbejder fuldtid og bidrager aktivt til samfundet, mens hendes familie nyder godt af den stabilitet og sikkerhed, som kommunen har været med til at skabe. 

Til byrådsmødet i Hammel onsdag aften var der fyldt på tilhørerpladserne. Der var i går aftes mange vigtige punkter på dagsordenen herunder Byrådets behandling af et forslag om, at Favrskov Kommune skal indføre en borgerforslagsordning.  

Foto og tekst: Kristine Malgo, 27. november 2024

D. 27. november fremlagde Simon Buus Olsen fra Venstre, på vegne af det Konservative Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og løsgængeren Birgit Liin, et forslag om en borgerforslagsordning i Favrskov Kommune. Under forelæggelsen påpeger Simon Buus Olsen, at borgerforslagsordningen har været en mærkesag for ham siden kommunevalget 2021. 

Ifølge en optælling i Altinget er det i 34 kommuner blevet muligt for indbyggere at opstille borgerforslag. Med en opbakning til forslaget vil Favrskov Kommune øge andelen af kommuner til 35.  

Lokalpolitikeren Thake Fogh Cordt fra Enhedslisten støtter også op om forslaget:  

”Tillid skabes gennem dialog og gennemsigtighed. Det styrker demokratiet og vores arbejde i byrådet.”  

Trods bred enighed om forslaget, blev det også rejst bekymringer blandt nogle af byrådsmedlemmerne. Særligt Søren Frandsen fra Socialistisk Folkeparti udtrykker skepsis under behandlingen. Han påpeger, at de skal have for øje, hvordan det skal hænge sammen, når budgettet siger, at de skal have færre politiske sager. Desuden vil det komme til at kræve mere administrativt arbejde.  

En stor interesse i at inddrage indbyggerne er gennemgående hos mange partier:  

”Politik og demokrati skal komme tættere på den enkelte,” siger Torben Christensen fra Radikale Venstre.  

Udfald af drøftelsen 

På baggrund af drøftelsen ved byrådsmødet onsdag aften godkendes forslaget om et borgerforslag, som nu oversendes til forvaltningen, hvor retningslinjerne for ordningen skal fastlægges. Da kravene til at stille et borgerforslag svinger fra kommune til kommune, vil der i udarbejdelsesfasen også skulle tages stilling til blandt andet antallet af forslagsstillere.