Deltagernes private billeder

Hadsten Højskoles elever har været på den traditionelle ‘Kaostur’, hvor eleverne skal blaffe landet rundt uden at bruge en krone. For første gang nogensinde blev turen afholdt for efterårsholdet. 

af Malthe Bonde Mortensen 

De forskellige hold kom vidt omkring, med destinationer på turen så varierede som Padborg, Grenen, Samsø og København. Målet var at komme så langt som muligt, besøge forskellige seværdigheder samt at gennemføre forskellige udfordringer undervejs – for et par ekstra kilometer i slutscoren. Nogle nåede sågar hele 860 kilometer. 

De forskellige udfordringer var eksempelvis at stave til IKEA med mennesker, starte en fællessang, få en strike i bowling eller spise en citronmåne med en fremmed. Der var også point for forskellige overnatningssteder. For eksempel sove hos en, man kendte, sove på en efterskole eller højskole – og den, der gav allerflest point?  

At sove hos en fremmed. 

Specielle chaufføroplevelser 

Jonas Otmani Pedersens hold oplevede at blive samlet op af en munter chauffør, der pludselig skiftede stemmeføring og dramatisk sagde: “Jeg har sgu godt nok en dårlig nyhed til jer…” 

Det viste sig dog bare, at bilen var gået i stå. Men de troede et kort øjeblik, at de var blevet samlet op af den forkerte, og at de skulle dø. De blev heldigvis bare udsat for dårlig humor. 

Jonas’ hold oplevede også at sidde fast i kulden i Aalborg i fem timer, hvor folk gav dem en fuckfinger, fordi de blaffede. Det var sværest i storbyerne – især i Aarhus og Randers. 

Et andet hold kørte med en “spøjs chauffør”, som fortalte om dengang, han tidligere havde kørt en blaffer, mens han havde en motorsav med i bilen. Det syntes de var lidt mærkeligt at fortælle. Den spøjse chauffør har sidenhen inviteret gruppen til fest, men de har dog takket nej. 

Jackpot i Nordjylland 

Oppe i Nordjylland bød et værtshus på gratis øl og bankoplader til Julie Caroline Voldstedlunds hold, og da hun skulle være banko-oplæser og kaldte nr. 25 på pladen, råbte en af gæsterne på værtshuset: “Dumme kælling!” 

Sådan var stemningen. 

Julies hold fik noget af en aften, da de fik fuld plade i banko og vandt hovedprisen: 1100 kroner. 

Kaosturen blev desværre skåret ned med én overnatning på grund af snestorm, men det stoppede ikke eleverne fra at have en god oplevelse.  

Måske det fremover bliver tradition at afholde ‘Kaostur’ om efteråret. 

Blå Kors Danmark har ligesom mange andre virksomheder taget afstand fra Shein og Temu. De har meldt ud, at de ikke ønsker at modtage tøj og produkter fra disse webshops. I Hadsten ser den lokale Blå Kors genbrugsbutik positivt på denne udmelding. 

Af Katrine Gammelgaard, 26. november 2024

Blå Kors takker nej til disse genstande, da begge onlinebutikker har modtaget omfattende kritik for deres produkter. Tøjet derfra kan indeholde kemikalier, der kan være allergi- og kræftfremkaldende, og legetøjet kan udgøre en kvælningsfare for børn.  

Foto: Katrine Gammelgaard

‘Frivillige kæmper med sortering 

Det kan være en udfordring for de frivillige i genbrugsbutikkerne at frasortere de potentielt farlige produkter. Hos Blå Kors Genbrug i Hadsten er de blevet bedt om at kassere tøj fra disse webshops, men de frivillige kæmper med at identificere dem.  

Tøj fra Shein har ofte mærkning, men Temus varer er sværere at opdage. ”Der går sikkert en hel del igennem, som vi ikke opdager,” udtaler leder i Blå Kors-butikken i Hadsten, Birthe Kristensen.  

”Det ville gå mig på, hvis vi kom til at sælge noget, der kunne risikere at være farligt,” udtrykker frivillig i Blå Kors Genbrug Nina Frederiksen. De frivillige i butikken er alle positivt stemt for beskeden, som også gør sorteringsarbejdet lettere.  

De er endnu ikke blevet mødt af negative reaktioner fra de lokale.  

Lokal løsning kan være på vej 

Hos Røde Kors Genbrug i Hadsten er der endnu ikke en politik om varer fra Shein og Temu. De frivillige kasserer kun tøjet, hvis det lugter kraftigt af kemikalier.  

Bestyrelsesformand for Røde Kors Hadsten-Hinnerup, Margit Sandvang Larsen, forklarer, at de er opmærksomme på problematikken. Problemet skal diskuteres på et møde med de lokale butiksledere i december.  

Bestyrelsesformanden synes, at det ville være oplagt, hvis de to butikker kommer med et lokalt ønske om at undgå donationer fra de kritiserede onlinebutikker, hvis ikke Røde Kors melder noget ud nationalt.  

Kunde bakker op om krav til donationer 

”Jeg synes, at det er en rigtig god idé, at genbrugsbutikkerne stiller krav til donationerne,” siger Louise Skov fra Hadsten. Hun kunne godt forestille sig, at et tydeligt nej til tøj fra Shein og Temu kunne få hende til at vælge én af byens genbrugsbutikker fremfor en anden.  

11 forsamlingshuse i Favrskov kommune har fået bevilliget penge fra Landsbyrådet, og kan nu se frem til at give de lokale samlingssteder en opgradering.  

Foto: Maria Thomasberg Redmond

Forsamlingshuset i Vissing, hvor projektet: ”Fremtidssikring af Vissing Forsamlingshus” nu kan begynde.  

Af Maria Thomasberg Redmond 

Torsdag den 21. november var en festdag for adskillige forsamlingshuse i kommunen. Landsbyrådet besluttede nemlig på et møde at godkende alle ansøgningerne fra de i alt 11 forsamlingshuse, der  

har søgt om støtte. Der er sammenlagt blevet uddelt 666.991 kroner, og de ekstra midler er noget, der vækker glæde i de forskellige forsamlingshuse – hvor der er søgt om hjælp til alt fra nye gardiner til klimastyring.  

”Det bidrager til, at vi kan blive ved med at have et forsamlingshus, støtten fra Landsbyrådet er uundværlig,” siger Jeppe Cramer. 

Ifølge Jeppe Cramer danner forsamlingshuset også rammen om mange meningsfulde aktiviteter for borgerne. 

”Vi har haft grøftekantsvandring, sommerfest for hele familien, æblepressedag, julebanko og meget andet, og meget af det er borgerdrevne aktiviteter, ” siger Jeppe Cramer. 

Møde dedikeret til forsamlingshusene

Landsbyrådet holder årligt fire møder, og det sidste møde er dedikeret til netop forsamlingshusene, så de kan få renoveret og optimeret. Det fortæller formanden for landsbyrådet, Simon Buus Olsen.  

I Vissing estimerer borgerforeningen, at over 1000 borgere hvert år får glæde af de nye forbedringer. Både når det lejes ud til fester eller benyttes til åbne arrangementer. 

Landsbyrådet har årligt 1,6 millioner kroner, de kan dele ud af. I år havde 11 ud af 24 forsamlingshuse i kommunen søgt om midlerne fra landsbyrådet.  

I oktober vedtog byrådet i Favrskov Kommune en markant nedskæring i budgettet til Ungdomsskolen. Nyindsat ungdomsskoleleder, Pernille Refstrup Lauridsen, er bekymret for, at besparelserne kommer til at ramme de unge mennesker der, hvor det gør ondt.  

Pernille Refstrup Lauridsen er 43 år og har siden 2011 været vice-fritids- og ungdomsskoleleder i ‘UngiAarhus’ i Aarhus Kommune. Pr. 1. oktober er hun ungdomsskoleleder i Favrskov Kommune. 

af Sara Kaare, 26. november 2024

Pernille Refstrup Lauridsen og hendes kolleger sidder med noget af en udfordring foran sig. Fra 2025 skal Ungdomsskolen spare 300.000 kroner årligt – og nu skal de beslutte hvordan.  

Ungdomsskolen har over 1200 årlige tilmeldinger på hold og workshops og tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter, fra motorlære og outdoor til kreative fag og sprogkurser. Men nu kan skolen blive nødt til at skære i deres mest populære tilbud. 

“Det er en skam, fordi vi hver eneste dag ser børn og unge lykkes hos os, som ikke har succes så mange andre steder. De får opbygget selvtillid og finder ud af, hvilken uddannelsesvej de gerne vil gå,” siger Pernille, der overtog lederstillingen pr. 1. oktober.  

Mindre byer risikerer at blive ramt hårdest  

Hun er ikke alene om ærgrelsen.  

Skolebestyrelsen og ‘leder-medarbejder-udvalget’ på Ulstrup Skole, skriver i et høringssvar til byrådet, at nedskæringen i Ungdomsskolens budget kommer til at få negative konsekvenser for særligt udskolingseleverne, som i forvejen har begrænsede fritidstilbud. 

Ungdomsskolens er særlig, fordi den opererer på tværs af kommunen. Aktiviteterne er spredt over klubber i syv forskellige byer. Pernille frygter, at nedskæringerne kommer til at ramme de mindste lokalsamfund hårdest. 

“Der er langt fra by til by i denne kommune, særligt for de helt unge, der ikke selv kan transportere sig rundt. Det kan blive rigtig problematisk for dem i de små byer, hvis vi må lukke en klub,” mener hun. 

Hvad skal skæres væk? 

Reduktionen er ikke øremærket. Det betyder, at Ungdomsskolen selv kan bestemme, hvor der skal skæres ned – men den tidligere ledelse har allerede sparet på både administration, materialer og endda nedlagt en lederstilling: 

“Derfor bliver vi nødt til at skære ned på selve aktiviteterne nu. Korte forløbslængden ned, og måske lukke hele hold. Vi må også spare materiel på nogle af vores dyrere tilbud, som ture og motorsport. Det kommer med al sandsynlighed til at gå udover børnene,” forklarer ungdomsskolelederen. 

Konsekvenser for trivslen 

Pernille peger på, at besparelserne kan skabe problemer, der rækker ud over fritiden: 

“En nedskæring på fritidsaktiviteterne kan faktisk have konsekvenser, der går ind i skolegangen. Ungdomsskolen er med til at løfte de unges trivsel og forbedre deres hverdag, og det smitter af på deres skoletid.” 

Hun havde store ambitioner om at styrke samarbejdet med lokale aktører og udvikle nye tilbud for at forbedre børn og unges trivsel. Budgetnedskæringen sætter en pause for disse planer. 

“Jeg tror, at de unge mennesker kommer til at mærke det her,” afslutter hun. 

Hvordan Ungdomsskolens fremtid kommer til at se ud, skal besluttes på et møde i start december.