En gruppe ældre borgere i Hadsted mødes, traditionen tro, for at opsætte juletræet i byens kulturhus Sløjfen. I mere end ti år har frivillige samlet sig i november for at pynte træet og skabe en hyggelig stemning ved byens samlingspunkt.
Med lys og julekugler bliver juletræet et centralt element i kulturhuset, og et symbol på sammenhold og fællesskab i Hadsted – længe inden december for alvor går i gang.
Foto: Hussein Ali Kazem
“Det er en tradition, vi holder fast i, fordi den samler os,” fortæller en af de frivillige. “Selvom det endnu ikke er december, er det en god måde at komme i julestemning på og gøre klar til den kommende måned.”
Foto: Julie Mehl Tordrup Andersen. Hadsten hovedgade uden sorte skilte med procenter i butiksvinduerne. Måske hovedgaden også burde se sådan ud til Black Friday?
COP29 og Den Grønne Trepartsaftale sætter klimadebatten højt på den politiske dagsorden i disse dage. Samtidig løber forbrugsfesten, Black Friday, igen af stablen på fredag – også i Favrskov Kommune. Dog tyder det på, at begivenheden ikke er nødvendig for Favrskovs borgere og handelsliv.
af Julie Mehl Tordrup Andersen, 26. november 2024
Den midtjyske forbrugsfest stikker af
Selvom klimaet er i de flestes bevidsthed, vokser forbruget på Black Friday år for år. Det viser en undersøgelse efter sidste års Black Friday foretaget af DI Handel. Især forbrugerne i Midtjylland benyttede tilbuddene og brugte over 1000 kr. mere i gennemsnit end det laveste regionale forbrug.
Dog er det ikke alle steder, man kan finde Black Friday-tilbud i Favrskov Kommune. Hos Mrs. Jones i Hadsten er de sorte skilte pillet væk, men det er ikke klimaet, der er motivationen. Tilbudsræset er blevet for intenst og koster butikken for dyrt.
”Det er stukket helt af. Før var det begrænset til fredag, men nu holder de fleste butikker jo Black Week. Jeg kan ikke sælge 25-30 procent billigere varer, i så lille, lokal en butik i en hel uge og tjene på det,”siger Helle Madsen, ejer af Mrs. Jones.
Helle Madsen har ikke oplevet salgsudfordringer ved ikke at afholde Black Friday. Hun mener desuden, at Black Friday burde afskaffes, og at de fleste butiksejere i byen vil være enige med hende. Dog vægter frygten for at miste lokalt salg højere end klimaet. Butiksejerne føler, at de ligger under for pres fra de store kæder og webshops med mange tilbud.
Løsningen er ikke at afskaffe Black Friday
Set med klimaets øjne går danskernes forbrug kun i den gale retning. Undersøgelsen fra DI Handel viser, at 51 procent af alle danskernes køb på Black Friday sidste år var til personlig fornøjelse – en stigning på syv procent i forhold til året før.
Dog ser formand for Hadsten Handel, Anne-Mette Holm, anderledes på den sag. Hun siger klart ”nej” til, at man vil være villig til at droppe Black Friday for at mindske danskernes overforbrug.
”Jeg syntes bestemt ikke, det skal afskaffes. Jeg tror, det er generelt misforstået at tro, at Black Friday leder til overforbrug. Der bliver bare købt julegaver til billigere penge, og det er mere bæredygtigt at vælge lokale tilbud”.
Trofaste lokale – både for klimaet og lokalmiljøet
Men noget tyder på, at Favrskovs borgere er modsvaret til det midtjyske overforbrug. Flere borgere, blandt andet Åse Madsen fra Hadsten, fortæller, at de slet ikke benytter Black Friday-tilbud. Dog handler de altid lokalt – tilbud eller ej.
Lise Bregnballe, lokal fra Hinnerup, ser heller ikke et problem ved at afskaffe Black Friday: ”Det vil ikke betyde noget, vi handler jo lokalt alligevel. Jeg går ind for at fokus på klima og overforbrug øges, og jeg vil hilse det velkommen at afskaffe dagen”.
Black Friday er altså ikke must for at værne om lokalt handelsliv i Favrskov Kommune. Det sætter spørgsmålstegn ved, om kampen mod overforbrug og et velfungerende handelsmiljø faktisk godt kan gå hånd i hånd i Favrskov Kommune – og om Black Friday er en nødvendighed.
Antallet af ansøgninger til julehjælp er steget med 15,1 procent siden sidste år. Blå Kors fortæller, at de ikke har mulighed for at hjælpe alle. Olivia Ruseng Hermansen hjælper nogle af de familier, som ellers ikke ville få støtte.
Foto: Trine Hammer
Af Trine Hammer, 26. november 2024
Blå Kors offentliggjorde i denne måned en statistik over ansøgere til årets julehjælp. I Favrskov Kommune er der igen i år rekord mange ansøgere.
Hele 122 familier har ansøgt. For to år siden var tallet 70. Blå Kors’ generalsekretær Morten S. Mogensen udtalte til Ritzau:
”Vi er taknemmelige for de bidrag, vi allerede har modtaget, men det rækker desværre ikke til at hjælpe alle de familier, der har søgt om hjælp i år.”
Olivia Ruseng Hermansen samler ind til nogle af de familier, der er blevet afvist, eller som ikke kan overskue at søge.
”Der er mange, som ikke kan overskue at søge julehjælp, fordi det kræver så meget. Man skal blandt andet indsende sine kontoudtog.”
Hun finder familierne igennem grupper på Facebook, hvor folk kan skrive, hvad de mangler.
”Jeg samler ting sammen i Favrskov-området, og så ser jeg på opslagene og matcher tingene med det, som folk søger,” fortæller hun.
I mange år har hun samlet ind til pressede familier i julen. Sidste år sendte hun over 20 pakker, men har i år allerede sendt 26 pakker. Hun forventer, at der kommer mange flere pakker afsted inden juleaften.
”Jeg har fået virkelig mange henvendelser. Jeg ender også med at skulle donere noget til krisecentre, fordi jeg har fået for meget til at kunne nå at dele det hele ud inden jul.”
For Olivia er det vigtigt at kunne hjælpe andre.
”Min familie har selv fået julehjælp på et tidspunkt, så jeg ved, hvor stor en hjælp det er,” fortæller hun, og forklarer, at det er derfor, hun ikke har noget imod at lægge så meget arbejde i det.
Hvis man gerne vil hjælpe, men ikke har så meget tid, kan man stadig nå at støtte julehjælpen på Blå Kors’ hjemmeside.
Det startede med et par lyskæder til tagrenden. Sidenhen har det taget fart. Hvert år d. 30. november oplyses Fredensgade i Hinnerup af julelys. Julebelysning er taget til et nyt niveau, hvilket får mange til at lægge vejen forbi.
Foto: Kristine Malgo
Af Kristine Malgo, 26. november 2024
Den juledekorerede gade tiltrækker årligt op mod 80.000 besøgende, som kommer for at få et glimt af Fredensgade. Der er heller ingen tvivl om at indbyggerne i Hinnerup er spændte på weekenden. Særligt de nytilflyttede forældre Pernille Trane og Mathias Thomsen ser frem til at opleve det for første gang:
”Jeg glæder mig mest til at vise det til vores dreng på tre. Jeg tror, han vil synes, at det er sjovt.”
For Kristina Andersen er det en tradition som fylder meget i byen i december måned. Selvom at det langt er første gang, at hun og hendes tre børn aflægger gaden et besøg, forsikrer hun om, at i år heller ikke bliver en undtagelse:
”Vi plejer altid at være med når lysene tændes, for det er super hyggeligt.”
Forberedelser på Fredensgade
Med blot fire dage til at få styr på det sidste, er Fredensgades pynteentusiaster begyndt at sætte slutspurten ind. Kasper, som allerede har iklædt sig en julesweater, har i år tilkaldt juleassistance: ”Vi har hørt familien, om de har tid dagene op til,” siger han og peger hen på sin søster, som er i fuld gang med at binde julekranse.
På trods af kampen med at få de mange lyskæder under kontrol, er der stadig plads lidt venskabelige drillerier i konkurrencen på tværs af gaden:
”Ja ja, jeg fik da rost dig sidste år. Ikke for at lægge noget pres på,” råber en af vejens beboere over mod sin genbo, som efterfølgende griner.
En gammel tradition
Den gamle tradition strækker sig langt tilbage og udspringer fra et ålegilde. Hvornår det præcis startede er et taleemne, der bliver bragt op igen og igen:
”Vi taler om det hvert år, men ingen kan helt huske det,” siger Peter og Charlotte, som har været med helt fra starten. De mener dog, at første gang var i 1997, hvor det blot var nogle enkelte lyskæder der prydede tagrenderne. Siden da er sortimentet blevet udvidet gevaldigt. Peter og Charlotte er næsten i mål, og de glæder sig nu bare til at kunne tænde det på lørdag.
Laurbjerg står lige nu ved en skillevej. Lokale kræfter har kæmpet en kamp for et trinbræt tilbage til byen. Samtidig truer en udvidelse af et biogasanlæg byens eksistens. Nu er planerne om udvidelsen midlertidigt droppet.
Af Emil Hedetoft Madsen, 26. november 2024
Foto: Emil Hedetoft Madsen
Den gamle togstation, bygget i 1862, står tilbage som det sidste vidnesbyrd om en tid, hvor toget rent faktisk stoppede i byen. Nu suser det igennem.
I Laurbjerg drømmer man.
Man drømmer om et trinbræt – og om at undgå et biogasanlæg i baghaven.
Kommunen havde i 2018 finansieret et trinbræt tilbage til byen, men den daværende finansminister, Benny Engelbrecht, droppede planerne i sidste øjeblik.
I starten af året landede en ny rapport, bestilt af Favrskov Kommune, fra ingeniør- og konsulentkoncernen Systra.
Rapporten konkluderede, at et trinbræt ville medføre befolkningstilvækst i området. Samtidig ville det også reducere antallet af biler på vejene.
Kort efter kom planerne om udvidelsen af et biogasanlæg i nabobyen Langå, der forventeligt ville betyde lugtgener og færre tilflyttere til området. I starten af november 2024, blev de planer midlertidigt sat på pause.
Det store spørgsmål er: Hvad skal der nu ske med Laurbjerg?
I Laurbjerg hviler man ikke på laurbærrene
Peter Lange, formanden for landsbysamarbejdet ‘Favrskov4eren’, er på trods af de mange kampe, og tvivlen om Laurbjergs fremtid, stadig håbefuld.
”Vi bevarer håbet. Hvis vi ikke havde optimismen og viljen til at skubbe tingene i den rigtige retning, så havde vi ikke så meget tilbage.”
Borgerne i Laurbjerg og omegn kan ånde lettet op for en stund, efter at kommunen den 4. november satte udvidelsen af Langå Bioenergi i bero.
Om kommunens beslutning fortæller han:”Jeg har det godt med, at kommunen er stoppet op og tager sig tid til at tænke sig om. Biogasanlæg skal jo være der. De skal bare ikke ligge klos op ad byen.”
Udover lugt og støj fra anlægget er Peter Lange også bekymret for, om anlægget vil skræmme potentielle tilflyttere væk.
”Det er klart, at hvis der ligger et industrianlæg, hvor man kan se, mærke og høre utallige lastbiler hver 6.-7. minut – har man så lyst til at bygge et hus få hundrede meter væk?”
Toget suser stadig igennem byen
Hvem der har ansvaret for Laurbjergs etablering af et trinbræt, så toget ikke bare suser igennem byen, står klart for Peter Lange:
”Beslutningen ligger hos Folketinget. Vi har fået lavet rapport og snakket med embedsværket og ledende politikere fra kommunen – nu skal vi have overbevist Christiansborg. Hvis man vil udvikle det her område, så skal det komme derfra,” fortæller han.
I værste fald ved Peter Lange godt, hvad der kan ske med Laurbjerg:
”Vi er godt klar over, at vi har en kritisk størrelse. Det er jo klart, at der ikke skal flytte 200 ud. Så begynder karrusellen at køre den anden vej, og så snakker vi afvikling i stedet for udvikling. Det vil være helt forkert.”
Øget tilgængelighed til Naloxon-sprays vil kunne redde liv, og på rusmiddelcenteret i Hadsten er man glad for, at det ikke længere er receptpligtigt. Men det er ikke nødvendigvis kun godt, mener afdelingsleder.
Af Marius Hammelsvang, 26. november 2024
Brugen af opioider, der vurderes til at være den farligste type narkotika i Danmark, er steget blandt unge de seneste år. En undersøgelse lavet af Rockwool fonden, viser at ca. 4% af unge i alderen 15-19 har prøvet dem inden for det seneste 12 måneder.
Derfor vil det fra starten af denne uge være muligt at købe næsesprayen Ventizolve som håndkøb på apoteket. Sprayen, der indeholder Naloxon, bruges som akut behandling af overdosis, og kan derfor redde liv.
Foto: Marius Hammelsvang
Risikovillighed og økonomi blandt de unge
Susanne Dehn-Andersen, afdelingsleder i Favrskov Rusmiddelcenter, tror ikke nødvendigvis, at ændringen kommer til at gøre en forskel for de unge – men snarere for deres forældre.
“Jeg tror ikke, at de unge som bruger opiater, bliver dem som køber næsesprays. Det har de jo ikke pengene til. Men for forældrene vil det kunne gøre en stor forskel at have tilgængeligt i huset.”
Prisen på Ventizolve ligger omkring 300 kr. Hvilket også kan have stor betydning, for om folk i risikogrupperne kommer til at udnytte det. Personer i aktivt misbrug har, ligesom unge, ofte begrænsede økonomiske midler.
Ligeledes er høj risikovillighed, og en tendens til ikke at tænke langsigtet, med til at begrænse de unge stofbrugere, når det handler om at sikre sig selv og hinanden, vurderer afdelingslederen.
Kombinerer man de to problemstillinger, kan det i sidste ende koste liv.
Hadsten Rusmiddelcenter
I Hadsten er de, i samarbejde med sundhedsministeriet, allerede i gang med at forberede sig, og fremadrettet vil det være muligt at få udleveret de dyre sprays gratis. Hvis man altså er startet i et behandlingsforløb på rusmiddelcenteret.
“Hvis man i narkomiljøet har en til to næsesprays tilgængelige, kan det redde liv. Men det er ikke kun misbrugere som får overdoser, men også dem som bare lige prøver en pille af.”
Fremadrettet
Selvom Dehn-Andersen umiddelbart er glad for tiltaget, påpeger hun, at man uden opfølgende undersøgelser ikke kan vurdere om tiltaget resulterer i den ønskede effekt.
”Lige nu kan vi jo ikke vide, om det vil holde nogen i længere misbrug, hvis de får en falsk sikkerhedsfornemmelse. Men på samme tid tror jeg at det vil hjælpe med at mindske dødsfald.”
Hvis selv ønsker at anskaffe sig en næsespray, skal man enten væbne sig med tålmodighed eller prøve på andre apoteker, i Hadsten har de nemlig ikke nogen på lager endnu.
